Udgivet i Skriv en kommentar

Sommer og sol

I dag går langt de fleste af os på ferie – måske sidder der nogen som allerede gik fra i sidste uge. Og andre, inklusive min egen lille familie, går først fra i næste uge.

Sommerferie betyder gerne sol, varme og strand. Men hvordan planlægger man sin ferie og sin første strandtur med den lille?

 

 

Jeg husker tydeligt da vi skulle have vores søn med på stranden sidste år – vi havde glædet os til at det ENDELIG skulle ske. Vi har et sommerhus, vores lille fristed som vi elsker, og mor her er en rigtig vandhund, så det ligger da i Max’ gener. Det var hvert fald det vi tænkte.

Men, da vi kom ned til stranden ville han helst ikke ned i sandet. Han kiggede forvirret rundt på stranden, havet og de andre børn der legede og plaskede. Nu skal det siges at det ikke er en stor strand og at der slet ikke var fyldt med mennesker. Men bare de få familier der var der, var rigeligt.

Vi havde taget håndklæder med til at sidde på og det var også her vores eventyr startede. Max ville efter lidt tid gerne ud i sandet og lege. Men vandet kunne vi godt holde os langt fra – det var både koldt og uhyggeligt.

Pludselig var det sjovt at gå helt inde i vandkanten. Men kun når mor og far var lige ved siden af. Han havde fået en fin baby badering af hans faster og onkel, som vi så gerne ville prøve at have ham med ud i. Så selvom mor burde vide bedre, kom hun hurtigt til at presse lidt på for, at få ham med ud. Det sagde han hurtigt fra overfor, så vi gik tilbage til vandkanten og legede med tang.

Værd at tænke over

  • Beskyt dit minimenneske mod solen:
    – Solcreme, gerne vandfast – også selvom det er overskyet.
    – En solhat til at dække hovedet og nakke.
    – At lege i skyggen. Det er  værd at investere i en paraply eller et strandtelt, så I altid kan finde skygge.
    – UV dragt som den lille kan bade og lege i. Der findes mange smarte på markedet – og måske endda en I kan arve fra familie/venner. Ellers kan jeg klart anbefale Reshopper.
    Læs mere om Sundhedsstyrelsen solråd her.
  • Mange stimuli – på stranden kommer den lilles syns-, lugte- og følesans virkelig på arbejde. Der er mange nye stimuli at tage højde for (sand, tang, sten, vandmænd etc.). Selv den vestibulære sans kommer på arbejde ved, at kigge på bølgerne og menneskerne der bevæger sig.
  • Mange mennesker – og mange nye mennesker. Selvom dit barn er en rigtig lille charmør der gerne vil hilse på alle, kan det være overvældende med en masse mennesker – og især andre børn. Grin, hyl, sjove og hurtige bevægelser – det kan tage kræfter for en lille en. Måske boldspil og et par hunde oveni også?

Gode fif

  • Find en base hvor I har plads og ro omkring jer.
  • Aflæs ALTID dit barns signaler og reager derefter.
  • Pres ikke på – heller ikke selvom mor ENDELIG kan komme til vandet.
  • Vær et forbillede – vis den lille at mor og far på skift kan gå lidt ud i det sjove vand.
  • Vær opmærksom på ansigtsmimik – de små aflæser os med det samme – vær gerne overdrevet i din glade mimik “Se lige hvor skønt og dejligt det her er” dét smitter! Hvis man skulle finde det en smule ubehageligt, så tag det stille og roligt, gå tilbage til det rare sted og vigtigst af alt må I ikke pylre og lave en scene ud af det.
  • Hav et tæppe eller et håndklæde med, så barnet kan få en pause fra sandet. Gerne et tæppe eller håndklæde som barnet kender.
  • Hav (sand)legetøj med. Igen, er det en fordel at det er noget barnet kender og er tryg ved.
  • Sæt ord på hvad I skal – gerne før, under og efter. Så er barnet bedre forberedt på hvad der skal ske, hvad det er vi laver lige nu og hvad vi lavede lige før – ja, måske dagen før. Skal I ud at flyve, er dette også rigtig vigtigt.

Rigtig god sommer til jer alle 🙂

Jeg håber at I og jeres minimennesker får nogle dejlige feriedage, med eller uden sand og strand.

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Så er det spisetid

Alle ved, at spisetiden er vigtig for vores små minimennesker – for de skal jo have deres næring og energi. Men de færreste ved hvor mange vigtige elementer der gemmer sig bag det “at spise”.

Fra fødslen: Bryst eller flaske

Om man selv vælger det ene frem for det andet, eller er “nødsaget til” at gå den ene eller anden vej, ja så ser jeg det samme.

De fleste sidder forkert når de giver den lille bryst eller flaske

Mor skal tænke på flere ting i denne situation:

  • Siddestilling: Baby skal op til mor, ikke mor ned til baby.
    Langt de fleste af dem jeg taler med, har en ammepude. Men det er de færreste ammepuder på markedet der er høje nok, og derfor kommer mor til at læne sig ned og fremover for at nå barnet. Eller også er det “nemmere og hurtigere hvis jeg bare liiiige skynder mig, at sætte mig her på skamlen”. Jeg kan kun anbefale at tænke over hvordan og hvor man placerer sig, når der skal ammes/gives flaske.
    Det kan forebygge diverse små skavanker som ondt i lænden, hold i ryggen, stiv nakke, ømme skuldre og nerver i klemme.
  • Babys mund skal altid være under ørernes højde. Dvs at baby ikke må ligge helt ned, men derimod på skrå.
    Det er blandt andet forebyggende for mellemørebetændelse og hjælper til en god mundmotorisk udvikling.
  • Babys hoved skal have lidt vinkel – hagen skal pege en smule nedad. Hvis babys hoved læner sig for meget bagover, skal baby ikke arbejde for sagen, for så er det tyngdekraften der “hælder” mælken ned – uden pauser.
  • Flasken: Hullet på sutten skal være lille og naturtro.
    Hold øje med at baby ikke får fat på det store runde stykke ned mod selve flasken. Det er bedre for babys mundmotorik, at baby har fat om selve sutten.
  • Stimuler sutterefleksen: De fleste har allerede hørt det. Babys sutterefleks kan stimuleres ved at massere babys håndflader og/eller fodsåler.
  • Oplever I problemer med amningen, så tøv ikke med at kontakte en ammevejleder! Årsagen kan være mangt og mange – hyppige årsager er mundmotoriske udfordringer, såsom forkert sutteteknik eller stramt tungebånd.

Vil dit barn ikke ta’ flaske? Prøv apotekets engangsflasker – der kan klemmes mælk ud, indtil barnet selv lærer at sutte

Fra ca. 5 måneder: Ske-mad

Barnet skal til at opleve en helt ny verden af smag og konsistens. Igen er der flere ting som forældrene skal overveje:

  • Siddestilling (denne gang ved barnet): De helt små kan endnu ikke sidde selv, så her er det ekstra vigtigt med god støtte og at de ikke sidder for længe. De bedste forudsætninger for det siddende barn der skal spise er, 90 graders vinkel i hofteled, knæled samt fodled. Barnet skal have støtte under sine fødder, i form af en fodplade og barnets næse skal pege lige ud (hovedet skal hverken være på skrå eller bøje forover/bagover).
  • Skeen: Vælg en ske der passer til dit barns mund.
    Mange skeer på markedet er store og dybe. Det kan være alt for udfordrende for de små, og de lærer herved en forkert teknik, som kan være svær at komme af med igen. Hvis du ønsker at hjælpe dit barns mundmotoriske udvikling, skal du vælge en lille, smal og flad ske.
  • Konsistens: Alle små minimennesker starter ud med mos/grød. Men nogen foretrækker at der fra start af, er lidt struktur i maden. Det skal selvfølgelig nøje afprøves med forælderens opsyn. Brug evt. en gaffel til at mose maden med, i stedet for at blende det helt fint.
  • Smag: Igen er det vigtigt at prøve sig forsigtigt frem. De færreste babyer ønsker at få en stærk chili, men nogen foretrækker smag og kraft frem for f.eks. majsgrød (der forresten, efter min mening, smager lidt af luftfrikadeller).
  • Spise med fingrene: Ja, måske hele hånden. Det sviner, det roder og det er den rene grisesti, men det er det værd. De små guldklumper lærer at sanse deres mad, undersøge den og forudsige konsistens samt temperatur. Det giver gode og sunde spisevaner og forebygger kræsenhed.

Når alt dette er sagt, ved jeg godt at der er travle hverdage og at en højstol fra IKEA bare er smart at have med, når man skal på tur. Så tænk på dette som nogle retningslinjer der er gode at stræbe efter at overholde ved hvert måltid, men at det er okay, at det ikke altid bliver 100%. Vi er jo kun mennesker 😉

En ekstra bonus er, at det er de samme muskler man bruger til at spise med, som til at tale

Disse fysiske faktorer for mundmotorik er ikke forudbestemte, det er noget vi kan udvikle og træne allerede fra fødslen af. God mundmotorik er lig med god udtale og ingen savlen. Og så igen, vil der være situationer, som nu, hvor man er dybt koncentreret, hvor man glemmer at man skal lukke munden (og så havner der pludselig savl på ens computer – hov!) Men det er en helt anden sag… Og jeg er selv i træning og behandling 😉

Har du spørgsmål om temaet, er du altid velkommen til at skrive eller ringe. Find kontaktoplysninger her.

Bon appetit ! 🙂

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor er det så vigtigt at børn ligger på maven?

Jeg møder mange mødre der undrer sig og er i tvivl om, hvorfor det er så vigtigt at deres børn ligger på maven.
Jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt. Først og fremmest er det både godt og sundt for de små at ligge på maven. Det er faktisk en ren “win-win situation”, da de træner så mange ting på én og samme tid.

“Hvad gør det egentlig godt for?” “Hvor længe skal de ligge der?”

Når barnet ligger på maven, øver barnet sig nemlig i mange vigtige motoriske færdigheder. Blandt andet:

  • Det træner en stærk ryg og nakke, hovedløft og skulderstabilitet.
  • Hjælper barnet til at udvikle hurtige faldreaktioner, som barnet kan “redde” sig selv med.
  • Når barnet lægger sin vægt på sine hænder og hæver sig op fra underlaget, styrkes musklerne i hænder og fingre. Dvs. at den finmotorik som de senere skal bruge til bl.a. at skrive bliver understøttet allerede her.
  • Vestibulærsansen stimuleres også, når barnet løfter hovedet og drejer fra side til side for, at se efter sit legetøj/forældre/kæledyr etc.
  • De små får strukket ud i deres hofter og får på den måde udfordret deres stærke bøjemønster (som er en af de reflekser man bliver født med).
  • Selv tæerne bliver brugt aktivt, når barnet ligger på maven – de mærker underlaget og prøver at skubbe fra.

Som en ekstra bonus er det, at ligge på maven en vigtig brik i at undgå, at barnet udvikler et skævt kranie.

So what’s not to like?

Start gerne fra de er helt små, gør det tit og ofte – gerne tænk i flere antal gange i løbet af dagen, i stedet for at tænke i tid og minutter. Brug de første 8 uger med at ligge på maven på mors/fars mave. Det er det bedste underlag for dem i den spæde start.

Gør det til en god vane, f.eks. at slutte pusletiden af med at ligge på maven og snakke sammen. Og husk at starte fra ryggen af og så trille om på maven 😉

“Mit barn kan ikke li´ det, så derfor gør jeg det ikke…”

Hvis dit barn ikke er glad for at ligge på maven, så start ud med at tilbyde det i få sekunder ad gangen. Læg dig evt. overfor barnet så I kan ligge og snakke sammen. Barnet må gerne brokke sig lidt over udfordringen, men så snart at du kan mærke, at dit barn har fået nok, så hjælp barnet om på siden eller ryggen. Det er så vigtigt med succes oplevelser – også for de små.

Bliv ved med at tilbyde sjove lege mens I ligger på maven, hav et spejl at kigge i og stimuler barnet til at løfte hovedet og kigge op mod noget spændende legetøj som f.eks. hænger på væggen. Prøv at lægge din hånd på barnets numse, så det bliver nemmere at løfte hovedet, frem for numsen.

I kan ligge på maven på mange måder

  • Læg et sammenrullet håndklæde under barnets arme, ved armhulerne, så hjælper du dit barn med at løfte hovedet
  • Læg barnet på en skråkile, så hjælper du dit barn mod tyngdekraften
  • Læg barnet på din underarm og gå/flyv rundt i stuen
  • Læg barnet på din mave, så I kan ligge og snakke sammen
  • Læg barnet over dit lår
  • Læg barnet over en blød (halvt oppustet) Overball
  • Læg barnet på dine underben, mens du selv ligger på ryggen, og leg flyvemaskine (vugge-leg)
  • Læg barnet på et tæppe/lagen og lav ræs i stuen

Hvis dit barn viser ubehag ved at ligge på maven, skal du holde øje med om det tyder på at barnet har ondt. Det er vigtigt at barnet har fri bevægelighed i nakken og ryggen, dvs. at barnet kan dreje hovedet til begge sider. Hvis noget her tyder på smerter, kan du opsøge en kiropraktor og få dit barn undersøgt.

Dette gælder også for de store børn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at små børn ligger på ryggen og sover, så det er vigtigt at huske på, at disse råd kun gælder i de små børns vågne timer.

Rigtig god legelyst 🙂

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i 9 kommentarer

“Min søn NÆGTER at bruge sut…”

Jeg snakkede forleden med en mor, der var frustreret – hun ammer flere timer hver aften, hvor baby ikke spiser, men “bare” bruger mor som en sut.

Det tog mig lige nogle måneder tilbage i tiden…

Ja, jeg har selv været i samme situation, og jeg syntes at vi havde prøvet ALT. Vores dreng var bare en viljestærk lille gut, som hvert fald ikke ville bruge sut. Aldrig nogensinde.

Ja, i starten var det hyggeligt at sidde der om aftenen og få en masse kvalitetstid, men så begyndte det at blive lidt træls, at skulle lege malkeko, uden at malke. Suk! Vi brugte masser af tid og penge på at finde de rigtige og forskelige sutter. Vi prøvede at putte min mælk på sutterne, jeg sov med sutterne i mit tøj så de lugtede af mig, han fik lov til at lege med sutterne, bide i dem og vænne sig til dem etc.

Vi prøvede dog ikke at smøre sutten ind i sukker – dog fik vi det råd af en. Men der stoppede min “spelt-mor” tankegang mig.

Jeg kom tilfældigvis forbi en kiropraktor på nettet, rettere på Facebook (Kari fra FLiCFLAC Kiropraktik), og hun gav mig dette råd:

Barnets sutterefleks kan sidde længere inde i munden, end hvad den afprøvede sut er lang. For at teste det: vask dine fingre og put din langefinger ind i babys mund, med undersiden op mod ganen. Når baby begynder at sutte og lukke munden tæt om din finger, markerer du på din finger, der hvor læben er. Når du sår tager fingeren tilbage igen, kan du måle stykket fra fingerspids til markering. Den længde er den længde som sutten skal have for, at stimulere sutterefleksen.

Det er også værd at undersøge om dit barn har spændinger i kæbe og/eller nakke, der kan påvirke mundens motorik. Desuden om dit barn har en høj og smal gane, samt en tunge der ikke kan nå op til ganen. Dette kan I få undersøgt ved behandlere med særligt fokus på det mundmotoriske samt tungens funktion – du kan finde hjælp på listen her.

Efter at have talt med den her mor i sidste uge slog det mig – måske kan andre også bruge det her råd?

Så nu får I det, og så må I gøre med det som det bedst passer jer. Vi kan i hvert fald anbefale det.

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Børns motoriske udvikling

Som forældre går man meget op i sit lille minimenneske – og milepæle er noget der (virkelig) kan stresse os.

Det er vigtigt at huske sig selv på, ikke at sammenligne sit barn med de andre i omgangskredsen. De er alle forskellige og unikke på hver deres dejlige facon. Men det er nemmere sagt end gjort – I know 😉

 

Her er lidt at læse, som måske kan hjælpe dig/jer på vej:

 

Børns motoriske læring kan begrundes både genetisk og miljømæssigt. Udviklingen bygger på

  • et stimulerende miljø/omgivelser (læs mere om dette her) – så barnet udfordres
  • en følelsesmæssig tryghed – får barnet til at udforske verden
  • at barnet er veltilpas – så barnet kan udnytte sine ressourcer

Motorisk læring er knyttet til praksis eller erfaring og fører til relative permanente forandringer i evnen til at reagere på stimuli. Denne læring sker gennem øvelse og MANGE gentagelser.

Der er nogle mønstre i udviklingen, dvs. at de i grove træk er programmeret (genetiske). Rækkefølgen og tempoet for udviklingen følger et bestemt mønster for langt de fleste. Men altså ikke alle. Det er derfor vigtigt kun at bruge disse “milepæle” som inspiration.

Tænk knap så meget på HVORNÅR dit barn når de forskellige milepæle, men mere på HVORDAN han/hun når det. Det er vigtigt for dit barn med de rigtige “mønstre”, teknikker og rækkefølge. Er du i tvivl så kontakt din læge, ergoterapeut, fysioterapeut, kiropraktor etc.

 

Hvert barn er deres helt eget lille mini-menneske og følger den udvikling der passer til dets temperament

6 uger

  • Opmærksomhed/øjenkontakt
  • Smil
  • Pludrelyde
  • Bruger begge arme og ben
  • Kan dreje hovedet fra side til side, når baby ligger på ryggen
  • Kan bøje naturligt i arme og ben
  • Kan holde hovedet lige, når baby ligger på maven

3 måneder

  • Vender blik/hoved efter lyde
  • Sikker øjenkontakt, smil, aktiv brug af lyde og pludren
  • Respons på kontakt (baby bruger hele kroppen)
  • Åbner hænderne, griber ud til siden, men ikke mod midten
  • Hviler på albuer og underarme, når baby ligger på maven
  • Kan holde hovedet selv

6 måneder

  • Større interesse for omgivelser på større afstand
  • Pludrer aktivt, lytter til sin egen stemme (f.eks. ba-ba-ba)
  • Putter ting (alle ting) og mad i munden
  • Griber og slipper – leger med begge hænder og bytter legetøj fra hånd til hånd
  • Griber med hele hånden
  • Forsøger at flytte sig og hæve sig op, når baby ligger ned
  • Strækker sig ud efter sit legetøj
  • Rækker armene ud for at blive taget op
  • Støtter sig på strakte arme med åbne håndflader, når baby ligger på maven
  • Triller rundt

8 måneder

  • Er med på sociale lege, f.eks. vinke, “klappe kage”, “borte tit tit”
  • Skelner tydeligere mellem fremmede og kendte
  • Anvender “helhåndsgreb”
  • Flytter sig, når baby ligger på maven
  • Sætter sig op og sidder med god balance
  • Begynder at kravle

12 måneder

  • Tager imod og giver fra sig – deler f.eks. sin sut med mor og far
  • Ser/leder efter legetøj, som mor og far gemmer væk
  • “Pincet” greb med begge hænder
  • Tager en klods i hver hånd
  • Rejser sig med støtte
  • Begynder at gå
  • Reagerer på sit navn
  • Imiterer talelyde
  • Siger mor og/eller far

1-2 år:

  • Går uden støtte
  • Kravler på trapper
  • Går på trapper
  • Kaster med en bold
  • Løber

2-3 år

  • Går forlæns/baglæns/sidelæns
  • Hopper
  • Står på et ben i et par sekunder (3 sek. som 3årig)
  • Danser
  • Cykler på trehjulet
  • Sparker til bold
  • Griber en stor bold med hjælp fra mave/bryst
  • Tegner cirkler

3-4 år

  • Alm. gang på trappe
  • Klipper med saks
  • Tegner mennesker
  • Sætter perler på snor
  • Efterligner bevægelser
  • Løber hurtigt
  • Balancegang
  • Kaster bolde
  • Griber bolde

4-5 år

  • Står på et ben i mere end 3 sek.
  • Hinker
  • Klipper efter en streg
  • Griber mindre bold, stadig med hjælp fra mave/bryst
  • Kaster retningsbestemt (mod et mål)
  • Tegner ting der ligner

5-6 år

  • Står på et ben i 20 sek.
  • Kører på tohjulet cykel
  • Gynger selv
  • Gadedrengehop
  • Griber bold væk fra kroppen
  • Kaste bold med kraft og præcision
  • Overhåndskast
  • Sparker til bold med kraft
  • Begynder løb på rulleskøjter
  • Tegner detaljeret

 

For at hjælpe dit barns udvikling bedst muligt, kan du altid stille dig selv disse 3 simple spørgsmål:

1) Hvad kan mit barn klare selv?

2) Hvilke situationer tilpasser jeg til, at hjælpe mit barns selvstændighed og mestring?

3) Hvilke situationer hjælper jeg mit barn unødvendigt?

Hver gang du hjælper dit barn unødvendigt, går barnet glip af muligheden for at lære det selv. Du gør altså en såkaldt “Bjørnetjeneste”.

Trondheim kommune i Norge har lavet denne fine video til børneinstitutioner. Men den er også meget lærerig for alle os forældre, der gerne vil hjælpe vores børn en “smule” for meget – især når vi er i tidspres 😉

 

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.