Udgivet i af

Sansemæssige udfordringer hos babyer og småbørn

Hvordan ved jeg om mit barn har sansemæssige udfordringer?

En baby begynder at opleve sensoriske stimuli som berøring, bevægelse, smag, lugt og lyde mens h*n er inde i livmoderen. Babyen rører ved sit ansigt, sutter på fingrene og sparker og skubber mod livmodervæggene. De smager endda på fostervandet og lytter til mors stemme. Disse sanser fortsætter med at modnes over tid når baby er født; hver dag får barnet nye sansemæssige erfaringer, f.eks. når barnet holdes tæt, udforsker legetøj samt tekstur, lærer at bevæge sig, smager og lugter forskellige fødevarer og lytter til nye lyde. Alle disse sensoriske oplevelser hjælper dem med at lære om verden og om sig selv – det understøtter den fysiske, kognitive, sociale og emotionelle udvikling.

Børn kan være følsomme overfor specifikke sensoriske input, der generer dem og deres nervesystem. Dette betegnes ofte som en “overreaktion”, men denne reaktion er præcis den passende reaktion til det som barnet oplever. Barnet oplever det som værende faretruende for sig selv og sit system – og derved kommer der en “kamp, flugt eller frys” reaktion.

Case eksempel med Sofie og Emma:


Sofie vidste, at hun havde hænderne fulde, da Emma blev født. Hun tilbragte timer hver nat for at berolige Emma og få hende til at falde i søvn. Emma trak sig væk, når hun blev rørt og selv “de mindste ting” ville få hende til at græde og udvise ubehag. Sofie vidste bare, at det var mere end kolik. Glem alt om at gå til supermarkedet, i mødregruppe eller ethvert overfyldt sted, da Emma skriger og græder hele tiden. Da Emma voksede op, blev hun let distraheret, havde svært ved at lege med andre børn og var alt for forsigtig på legepladsen. Hun undgik også sanselege og var en meget kræsen spiser. Alle nye opgaver var en udfordring for Emma. Hendes sensoriske systemer blev overvældet. Sofie var udmattet.

På den nærmest modsatte side, er der børn der har svært ved at mærke sensoriske stimuli, da deres nervesystem ikke reagerer på dem.

Case eksempel med Julie og Bertram:


Lige siden Bertram var baby, ville alle fortælle Julie, at hendes søn var så aktiv og i gang hele tiden. Han ville være med i alt og jo mere eventyrlystne eller farlige en aktivitet var, jo bedre! Som baby elskede han at tumle og lave vilde lege. Han syntes ikke at føle smerte, når han blev slog sig og foretrak at være steder med masser af mennesker, lyde og forstyrrelser. For at få ham til at falde i søvn måtte Julie vugge ham, lave trykmassage og spille høj musik. Bertram var drevet til at bevæge sig meget og lærte hurtigt både at kravle og gå. Da han blev ældre, tyggede han på sit tøj og legetøj, elskede at klatre og være på hovedet hele tiden. Han blev ofte kaldt “hyperaktiv” og kunne grov mod andre børn, men ikke med vilje. Han søgte altid intense oplevelser uden at overveje sin egen sikkerhed. Julie holdt øje med ham som en høg, og Bertrams lærer blev ved med at kalde ham ”vanskelig”.

Børn kan også have en kombination af at være over- og underreagerende ift. forskellige sensoriske input.
Så hvordan ved man som forælder, at ens barn har udfordringer med at bearbejde sensoriske stimuli, selv som lille baby?

I kan være opmærksomme på de “røde flag” – herunder er der lidt eksempler (listen er ikke fyldestgørende):

Taktile stimuli (følesansen):

  • Undgår at få beskidte hænder, f.eks. ikke vil have mad på fingrene
  • Kræsenhed omkring smag og tekstur
  • Puttede ikke legetøj i munden som baby
  • Tygger konstant på tøj, legetøj, etc.
  • Høj tolerance for smerter – mærker ikke at slå sig
  • Trækker sig væk, ved berøring

    Kropsbevidsthed og bevægelse:
  • Udviser ubehag eller virker anspændt ved bevægelse, foretrækker at være stille
  • Overdreven forsigtig ved motoriske aktiviteter (f.eks. På legepladsen)
  • Søger at tumle, er ikke i stand til at sidde stille, tager for mange risici i leg
  • Falder ofte, virker klodset
  • Vanskeligheder ved at lære og udvikle nye motoriske færdigheder (f.eks. Motoriske milepæle for spædbørn)
  • Undgår at bruge begge hænder under leg

    Andre tegn
  • Svært at berolige, græder meget og udviser tegn på “kolik”
  • Vanskeligheder med at falde i søvn og vågner ofte
  • “Lukker ned”/”zoomer ud” på travle steder med mange mennesker og indtryk
  • Ingen øjenkontakt med andre
  • Skræmmes let ved lyde
  • Let at distrahere, svært ved at holde fokus
  • Vanskeligheder med at lege med jævnaldrende eller være i gruppesituationer

    Hvem er i risiko for at have sansemæssige udfordringer?

    Børn der er født efter en kompliceret graviditet og/eller fødsel, født præmatur, tvillinger/trillinger/flerfødsler, børn med Downs syndrom, børn med Cerebral parese, børn med hjerneskade, Børn med udviklingsforstyrrelser, børn med Autisme, Børn med Aspergers syndrom etc. kan være i større risiko for sansemæssige udfordringer.

    Hvis du er bekymret for dit barns sensoriske bearbejdning, motoriske færdigheder eller forsinkede milepæle, så stol på din mavefornemmelse. Tag fat på en ergoterapeut med uddannelse indenfor sanseintegration og babyer/småbørn. Tidlig indsats er afgørende for dit barns trivsel og udvikling.

Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte mig.

Udgivet i af

Leg og læring, hele livet

At lege er en essentiel aktivitet for alle børn. Vores minimennesker har forskellige præferencer, men ens for alle er det at de ELSKER at lege. Og det er både godt og sundt.

Teori om leg spænder vidt og I kan finde flere forskellige faggrupper tale om leg og læring, hvis I laver en hurtig søgning på området. Vores forskellige faglige input, hjælper til at vi som forældre kan forstå legens betydning, hvad enten det er med et pædagogisk, psykologisk, fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk perspektiv.

Alle faggrupper er enige om at legens vigtighed og betydning gennem barndom, ungdom og voksenliv er byggesten for udvikling og læring. Børn lærer motoriske, sensoriske, kognitive, sproglige og sociale færdigheder gennem leg.

Det handler om at lege i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO), hvor det hverken er for udfordrende eller for “let og kedeligt”. Vi som forældre har et ansvar for at motivere til leg og bevægelse, men det kan være svært at vide hvornår det er lige tilpas udfordrende og udviklende for vores børn, samt hvordan vi finder den rette motivation.

Mit bedste råd er at motivere – at finde motivationen hos både barn og voksen.
Børn ser os og alt hvad vi gør (og nogle gange hvad vi tænker). Hvis de ser os deltage aktivt i legen, smile, være glade og have det sjovt, vil de selv have større motivation for at være med og udfordre sig selv.

Smid telefonen ind i et andet rum, og giv dig selv og dit barn ro til at lege, have nærvær og hygge, lidt hver dag. Jeg vil garantere dig at tiden vil flyve af sted, når I finder en sjov leg sammen.

Omgivelsernes betydning er en vigtig faktor i leg og udvikling, så det er også vigtigt at vi udfordrer os selv på, hvor og hvornår det er okay at lege og udfolde sig.

Hvordan kan vi så sikre vores børn den “rette” leg?

Jeg har for nylig lavet et samarbejde med Little Unbox, hvor I finder fif, tips og tricks, der passer til barnets alder og det sjove legetøj der er med i kassen. Hver måned modtager man en ny boks med inspiration og skønne gaver. Det er altså smart!

Sørg for at finde tid til leg og sjov i hverdagen, både når dit barn er få måneder gammel, er startet skole, er blevet en ung teenager, men også når de vokser op og møder den travle og kedelige hverdag.

Alle burde lege hele livet! <3

Udgivet i af

Den spæde start

Der er mange tanker, overvejelser og nye rutiner, når man får et lille spædbarn. Ofte står nybagte forældre helt forvirrede og får 48 forskellige ting at vide.

Alle vil gerne hjælpe på vej, både sundhedsprofessionelle, bedsteforældre og venner med børn – og det er så svært at finde ud af hvordan man skal forholde sig til det hele. Mit bedste råd er, at mærke efter hvad ens mavefornemmelse fortæller dig.

Hvad kan jeg lave med sådan en lille en?

Der er ikke mange minutter i løbet af en dag, til at lege med et spædbarn – de skal spise, sove, have skiftet ble, måske i bad etc. og så begynder man forfra, stort set. Men man kan få gode stimulerende lege og øvelser ind i de små rutiner, f.eks. i puslesituationer eller putteritualer.

Og hvordan gør man så det?

Når man pusler den lille er der mulighed for at lave nogle trille øvelser fra ryg til mave og omvendt, samt at øve at komme op “korrekt”. Når jeg vælger at bruge ordet “korrekt” er det i den forstand at følge barnets naturlige bevægemønster og understøtte dette. Rul barnet om på siden og støt de små ved skuldre og nakke. Derefter kan du “sætte dit barn op” med støtten fra dig og få dit barn op til dig. Det stimulerer til at bruge de skrå muskelkæder.

Når den lille skal trille, er det vigtigt at støtte dit barn ved at starte bevægelsen ved benet. Bøj ved hoften og knæet, forestil dig en trappeformation med 90 graders bøjning i både hofte og knæ. Læg mærke til om dit barn spæder op i maven og ikke bøjer nakken og hovedet langt bagover.

Du kan med fordel stimulere dit barns vestibulære sans, ved at hænge på hovedet, f.eks. når I går fra puslebordet ind mod stuen eller værelset igen.

Forskellige løfte- og bæreteknikker er med til at forebygge diverse låsninger og skævheder hos både dig og dit minimenneske. Det er altid en god idé at variere teknik samt at bruge både højre og venstre side.

Og husk at det er helt okay, at nyde “barselsboblen” og hud-mod-hud med din baby. Læg jer mave mod mave og lær hinanden at kende, samtidig med at den lille øver sig i maveliggende, på en tryg, varm og velkendt krop.

Vil du vide mere og have både øvelser og teknikker demonstreret?

Jeg har for nylig oprettet et hold hvor jeg underviser forældre i selv samme. Desuden tilbyder jeg både fysiske og online konsultationer, hvor forældre ofte efterspørger forebyggende og sansemotoriske lege og øvelser.

I er altid velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål.

Psssst! Jeg deler ofte små tips og tricks på min Facebook side og på Instagram 😉

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Den søde juletid

Julen er nu over os, og de fleste kender nok til en travl kalender med julefrokoster, julehygge, købe gaver og måske endda flere gange Juleaften – hvert fald hvis man er en stor og “moderne” familie som vi. Men hvad betyder det for vores små minimennesker? December banker på og de næste par uger står den på både julehygge med venner samt familie, indkøb af gaver, familiebesøg, jule tamtam i institutionen og bytte-gave-ræs. Måske er vi en af de familier der har ekstra travlt i julen, fordi vi er så stor og social en familie. Alt i alt er det super dejligt – men, det kan være hårdt for de mindste af os.
“Jeg vidste ikke at mit barn kunne blive overstimuleret, før vi ramte d. 25. december”
En mor fortalte mig sidste år, at hun aldrig havde følt at hendes barn havde været overstimuleret og derfor så begrebet lidt som en skrøne. Men så blev det d. 25. december, julehygge på 3. dag for den lille familie og den lille pige kunne slet ikke finde ro. “Hun skreg og skreg. Hun ville hverken sove, spise eller lege. Det eneste der hjalp var at jeg gik med hende tæt inde på mig.” Som I nok kan gætte, var det en hård dag for dem alle – og det endte med at de måtte tage hjem fra familien, inden deres julehygge var forbi. Hun spurgte mig, hvad hun kunne gøre for at det ikke skulle gentage sig til næste år, og jeg gav hende følgende fif:
  • Strukturér din hverdag/uge/travle jule-kalender Lad det ikke komme bag på dig, hvilke aftaler I har stående i kalenderen og lad der gerne være lidt luft indimellem alle jeres aftaler. Det kan give ro og tryghed, at der mellem jeres mange aftaler, er plads og tid til at tage en dag hvor I bare er jer, alene, derhjemme.
  • I talesæt hvad I skal i god tid – men en dag ad gangen Selv de helt små minimennesker har gavn af struktur på dagen. Fortæl den lille hvad I skal i dag, og gerne i god tid.
“Når vi har sovet til formiddag, skal vi hjem til mormor og bedstefar og lege. Både onkel Ollie, oldemor og Peder kommer. Vi skal rigtig hygge os med dejlig mad, sang og gaver.”
  • Skab ro og tryghed Oplever du at den lille begynder at vise tegn på at være overstimuleret, kan I prøve at trække jer. Måske har dit minimenneske brug for at være tæt op ad dig, uden for mange andre mennesker, lyde og sansestimuli. Lyt til hvad dit barn prøver at fortælle dig – du kender dit barn bedst og er den bedste til at oversætte.
  • Og lidt ekstra gode fif 😉 Hold fri med din familie, når du har fri – læs mere om hvordan du gør det her.
Rigtig god december – og rigtig glædelig jul <3
Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Urolige børn

Vi kender det allesammen – før eller siden står vi med et uroligt barn, som kan have svært ved at falde til ro. Nogen kan opleve det igen og igen i løbet af en enkelt dag. Så, hvad kan man gøre? Hvordan hjælper vi bedst barnet (og os selv)?

 

 

Det er en helt almindelig mandag aften og det sædvanlige putteritual går i gang. Men Max vil bare ikke sove, ej heller ligge stille. Han skubber, maser og ormer sig rundt i sengen, selvom at han næsten ikke kan holde øjnene åbne. Mor her må lige tælle til 10, bevare fokus og lægge en plan.

Max har altid været en aktiv dreng som elsker at tumle og lege vilde lege. Denne dag havde dog været en del anderledes. Vi havde været hjemme og næsten alle lege havde været stillesiddende.

Nogle børn kan have ekstra brug for at bevæge sig – skubbe, hive og trække i de voksne og måske i andre børn. Det er ikke altid acceptabelt og man kan opleve at andre forældre kigger skævt til ens barn. Alt med måde, som man siger.

Andre børn kan have små perioder hvor de søger mere fysisk udfoldelse og gør alt for at prøve at holde sig vågen.

Der kan være mange forskellige årsager til, at de børn er så “urolige”. Det kan være at barnet har svært ved at mærke sin egen krop og derfor er nødt til at være fysisk aktiv og søge flere sansestimuli. I sådanne situationer hjælper det ikke at sige til barnet “at nu skal du lige ta’ det helt stille og roligt” eller være afvisende overfor barnet. Så hvad skal man så gøre?

Skub og mas rytmisk på leddene – evt. med en lille sang eller tælleleg

Er det i en putte-situation som nævnt her, kan I prøve at lave en skubbe/mase leg, hvor du på en nænsom og rytmisk måde får stimuleret barnets muskel-ledsans. En dyb massage kan virke beroligende på mange børn. Prøv at få flettet store krammere og dybe tryk ind i jeres putteritual, evt. med en god massagebold.

Er det midt på dagen er svaret, at tumle og tilbyde sjove (lidt vilde) lege, hvor barnet kan bruge sin krop og dermed mærke den. Lege der inkluderer det at løfte, trække, hive og skubbe tunge ting er gode for kroppens muskler og led. Barnet får øget sin kropskontrol, kropsbevidsthed og får mere ro. Fyld f.eks. tomme vandflasker med perler, sand eller vand med frugtfarve og evt. glimmer – de er sjove og nemme at lave.

 



Tillad de vilde lege, at der bliver omrokeret på møblerne i stuen, at løfte tunge ting og tumlet rundt. Det er til glæde for barnet og for jer.

Glade børn = glade forældre 🙂

 

Mangler du inspiration til lege og teknikker til babymassage, så tilmeld dig og dit minimenneske et Stimulastik forløb nær dig, hvor der undervises i begge dele.

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.