Udgivet i 5 kommentarer

“Min søn NÆGTER at bruge sut…”

Jeg snakkede forleden med en mor, der var frustreret – hun ammer flere timer hver aften, hvor baby ikke spiser, men “bare” bruger mor som en sut.

Det tog mig lige nogle måneder tilbage i tiden…

Ja, jeg har selv været i samme situation, og jeg syntes at vi havde prøvet ALT. Vores dreng var bare en viljestærk lille gut, som hvert fald ikke ville bruge sut. Aldrig nogensinde.

 

 

Ja, i starten var det hyggeligt at sidde der om aftenen og få en masse kvalitetstid, men så begyndte det at blive lidt træls, at skulle lege malkeko, uden at malke. Suk! Vi brugte masser af tid og penge på at finde de rigtige og forskelige sutter. Vi prøvede at putte min mælk på sutterne, jeg sov med sutterne i mit tøj så de lugtede af mig, han fik lov til at lege med sutterne, bide i dem og vænne sig til dem etc.

 

Vi prøvede dog ikke at smøre sutten ind i sukker – dog fik vi det råd af en. Men der stoppede min “spelt-mor” tankegang mig.

Jeg kom tilfældigvis forbi en kiropraktor på nettet, rettere på Facebook (Kari fra FLiCFLAC Kiropraktik), og hun gav mig dette råd:

Barnets sutterefleks kan sidde længere inde i munden, end hvad den afprøvede sut er lang. For at teste det: vask dine fingre og put din langefinger ind i babys mund, med undersiden op mod ganen. Når baby begynder at sutte og lukke munden tæt om din finger, markerer du på din finger, der hvor læben er. Når du sår tager fingeren tilbage igen, kan du måle stykket fra fingerspids til markering. Den længde er den længde som sutten skal have for, at stimulere sutterefleksen.

 

Og det her vidste jeg jo egentlig godt – det har jeg jo egentlig haft noget teori om, men den viden var ligesom gemt helt væk. Nogle gange skal man måske bare lige høre det fra en anden? 😉

 

Efter at have talt med den her mor i sidste uge slog det mig – måske kan andre også bruge det her råd?

Så nu får I det, og så må I gøre med det som det bedst passer jer. Vi kan i hvert fald anbefale det.

 

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Gør plads til bevægelse

Omgivelsernes betydning

Som uddannet ergoterapeut ved jeg, at omgivelserne spiller en stor rolle for vores aktiviteter – og som mor vil jeg gøre alt for, at give min søn har de bedste forudsætninger for, at kunne udvikle sig, lege og være på eventyr.

 

 

Børn udvikler sig gennem leg, både motorisk, sensorisk og psykologisk. De lærer af hvad vi som forældre gør, hvad de andre børn siger og de udfolder sig som små modige (nogle gange dumdristige) springgymnaster. Min egen søn er nu halvandet år. Han er i den periode hvor han efterligner alt. Han stiller sig på samme måde som os og efterligner alle vores ord – eller i hvertfald lyde. Det betyder f.eks. at han i juleferien lærte at sige “karrysild” – ikke gave, far, jul eller andet sjovt, nej, bare “karrysild” 😉 Vi er allerede begyndt at stave ord, eller lave engelske sætninger, for han kopierer alt og han forstår (næsten) alt. Hvis jeg nævner en rosin, så stopper han ikke før han får den rosin… Eller at mor her, lokker med at tumle, lege med Duplo eller andet sjov.

 

Desuden er han en rigtig lille eventyrer

 

 

Han er ved at lære sin krop at kende og kaster sig hovedløst ud i diverse udfordringer. Selv ud fra sofaen eller sengen, gerne med hovedet først. Jeg er bogstaveligt talt ved at falde bagover hver gang. Men den lille fyr lærer af det hele. Han slår sig stort set aldrig, han får taget fra med hænderne, ved nogenlunde hvor langt der nu er ned og prøver at lave en sikker og elegant rutsjebanetur ned ad sengen.

Ja, de lærer virkelig “by doing”…

 

Omgivelserne skal selvfølgelig være i stand til, at den lille kan udfordre sig selv. Trapper er i de fleste forældres øjne et mareridt – men ligesom med alle andre forhindringer, er de et hit for barnets udvikling. Mor eller far skal selvfølgelig være til stede, så de kan give en hånd, vise hvor man skal holde fast og være klar til at forhindre et fald. Men lad endelig barnet selv kravle/gå op og ned ad trinene. Det giver dem så meget!

Omgivelser kan både hjælpe og begrænse dit barn. F.eks. da vores dreng skulle lære at kravle gled hans små knæ på vore trægulve, så han forstod ikke hvordan han skulle komme fremad. Men i vores seng, på vores madras, kunne han få sat ordentligt fra og kravlede så fint. Det tog et par dages træning i sengen og så var han klar til, at tage kampen op mod det glatte gulv. Og han vandt! 🙂

Ligeledes møder man ofte forældre der fortæller, at deres børn kan nogle ting i institutionen som de ikke kan derhjemme. Det skyldes ofte at omgivelserne er anderledes. Så prøv at spørge nysgerrigt ind til, hvordan de gør det i institutionen.

 

Et sidste lille fif

Tøjet skal give plads til bevægelse. I kender det fra jer selv – hvis I skal løbe, træne eller være aktive på anden vis, tager I sikkert noget komfortabelt træningstøj på. Det skal vores børn også helst have. Ja, de ser så søde ud i jeans, eller tyl kjoler, men det er så svært at lege i. Bl.a. derfor går min søn ofte i tøj fra VIGGA. Det er så lækkert, blødt, flot, enkelt og perfekt til at bevæge sig i. Og så er det ovenikøbet økologisk og bæredygtigt! Når barnet ikke længere kan passe størrelsen, sendes det retur og man modtager næste størrelse. Dét er altså smart, hvis du spørger mig.
Selv festlige lejligheder er der tænkt på, så Max havde da skjorte på juleaften 🙂