Kategori: Sanseintegration

Den tredje (og sidste) primære sans er den proprioceptive sans. Den sidder inde i alle vores muskler og led, og udvikles tidligt i svangerskabet, når fosteret kan begynde at bevæge sine arme og ben. Denne sans fortæller hjernen hvornår og hvordan vi bevæger os og hjælper os til at mærke vores egen krop.

Den har tre vigtige funktioner:

• Bestemmelse af muskelspænding
• Opretholdelse af kropsholdning
• Kontrol af bevægelser

Den proprioceptive sans er tæt forbundet med både vestibulærsansen og den taktile sans. Når denne sans fungerer godt, kan et barn f.eks. tilpasse sin siddestilling på en stol, uden at falde ned. Det er også denne sans der tillader os, at bevæge vores hænder, uden at skulle observere hver bevægelse.

Denne sans kan ikke overstimuleres

Hos små børn er denne sans endnu ikke veludviklet – det kan ses ved at de blandt andet går ind i tingene, kan virke klodsede, har voldsomme armbevægelser, og ikke får løftet foden over trinnet. Dette sker fordi de ikke har lært, at mærke deres egen krop i forhold til deres omgivelser. Sansen stimuleres mere og mere, i takt med barnets udvikling – når barnet lærer at kravle, at stå og at gå, får barnet vægt på både hænder og fødder, som stimulerer sansen. Børn har brug for at bevæge sig for, at sanserne kan udvikles og derved få en bedre kropskontrol og sansemotorisk udvikling.

Så nu er det bare om at slå jer løs med en masse sjove lege – herunder finder du eksempler på lege der stimulerer den proprioceptive sans 🙂

Gode lege:

Til de små og til de store

• At blive masseret
• At være i kuglebassin
• At være i boblebad
• At ligge på maven
• At strække arme og ben op/ned – på kryds og tværs
• At række ud efter legetøj
• At bære på legetøj – også gerne det lidt tunge
• At skubbe til møblerne – eller til legetøjet
• At spise selv
• At bevæge sig frit i forhindringer, f.eks. bakker, trapper, perlesten, sne
• At kaste
• At gribe
• At trille
• At tumle og slås for sjov
• At være i bevægelse generelt

Herunder er en lille video af min søn, som leger med at stable og vælte klodser – endnu en super leg til at stimulere proprioceptivt 🙂

Mangler du noget godt sansende legetøj til dit minimenneske?
Klik her for at se vores nye sansepakke!

Den taktile sans bliver ligesom den vestibulære sans, udviklet tidligt i svangerskabet, og er vigtig for kropsbevidstheden. Det er den første af vores primære sanser der bliver udviklet, omkring uge 7 i svangerskabet.

Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer (f.eks. Om det er rundt, kantet, glat og vådt) vha. receptorer der ligger under huden. Behagelig stimulering af denne sans fremmer bl.a. velvære, ro, afspænding, lavere blodtryk og kan reducere stress.

Under huden findes der mange forskellige receptorer, der modtager information om berøring. Selvom vi ikke skænker det en tanke, har det en stor betydning for vores adfærd. Det er vigtigt med berøring, idet at nervesystemet ellers kan komme ”ud af balance”.

Ifølge ergoterapeut A.J. Ayres er det vigtigt for barnets udvikling, at det kan lide at blive rørt ved. Når barnet bliver berørt, virker det beroligende – og giver dermed tryghed for barnet, som er af grundlæggende betydning for barnets emotionelle og sociale udvikling. I barnets spæde måneder er det vigtigt at forældrene sørger for at stimulere barnet. Når barnet så bliver ældre, kan han/hun selv stimulere sansen gennem valg af berøring med forskellige overflader og strukturer.

Børn som er hypersensitive, altså overfølsomme taktilt, bryder sig ikke om at have tøj på som sidder stramt og som har mærker i nakken.

Disse børn har det bedst i løst og blødt tøj. De bryder sig heller ikke om at deres fingre bliver beskidte, f.eks. når de leger i en sandkasse, rører ved dej, fingermaling eller ler. Det at få børstet tænder, er heller ikke sagen og er noget de helst vil slippe for. Børn som er hypersensitive, kan også få spisevanskeligheder. De kan have svært ved at have en bestemt konsistens af mad i munden og formår ikke at bearbejde det ordentligt. Det kan senere hen føre til taleproblemer, idet at barnet ikke har lært at bruge tungen korrekt og derved forme lyde rigtigt.

Ligeledes, er der også børn som er hyposensitive, altså underfølsomme, de har svært ved at føle smerte. De har det med, hele tiden at sidde og pille ved ting og kan have svært ved at mærke, at der f.eks. sidder mad i mundvigen.

Gode lege:

Til de små

• Lad barnet røre ved forskellige underlag, både med hænder og fødder – f.eks. græs, sand, forskellige måtter osv.
• Købe eller lave bamser og legetøj af forskellige materialer – f.eks. blødt, stift, hårdt, koldt, knitrende, garn, fjer, kantet, rundt osv.
• Klippe mærkerne ud af tøjet og sy dem fast på en bomuldsklud, så har baby sin egen personlige sutte/nulre klud
• At blive nusset, masseret og få små kærlige klap på kroppen

Til de store

• Lave en sansekasse med forskellige ting til massage (massagebold, børste, grydesvamp, en fjer, en lille bamse, mv.) – Barnet kan nu vælge en ting, barnet gerne vil masseres med
• Lave en fortælling med massage – f.eks. lave pizza/burger/hotdog hvor du putter de forskellige ingredienser på barnet, drysse ost, smøre tomatsovs ud etc. (Husk det skal være med faste hænder)
• Rul barnet stramt ind i en dyne eller tæppe. Tryk barnet godt og lad barnet selv komme fri derfra
• Tegn på hinandens rygge og gæt hvad det er
• Fodbad – her kan man bruge almindeligt vand eller gøre det ekstra sjovt med f.eks. cornflakes, pastaskruer, fuglefrø, osv.
• Modellervoks, bage boller – ting hvor man får lidt klistrede fingre
• Gå med bare tæer på f.eks. forskellige underlag (græs, sand, sten, forskellige måtter osv.)
• Male med fingermaling – du kan endda blande en smule sand i, så det giver ekstra stimulering
• At få et knus/krammer

Husk altid at se på barnets reaktion. Børn med taktile overreaktioner registrerer og mærker tydeligt de mindste former for berøring. Et barn med taktile vanskeligheder, oplever ofte ubehag når sansen stimuleres – så når I starter, skal det foregå langsomt og vigtigst af alt, i barnets tempo.

Mangler du noget godt sansende legetøj til dit minimenneske?
Klik her for at se vores nye sansepakke!

Den vestibulære sans udvikles tidligt i svangerskabet og stimulerer fosteret ved moderens bevægelser.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngdekraften, og hjælper os med at orientere os i rum-retnings begreberne; op, ned, højre, venstre, over, under og dreje rundt. Det sker via receptorer i det indre øre. Derved får vi informationer om hvor vi befinder os henne i rummet, i forhold til omgivelserne, samt hvilken retning vi bevæger os i. Derudover er det den sans der fortæller os om vi er i bevægelse, eller i ro, og hjælper os til at opfatte farten og graden af acceleration.

Denne sans er tæt forbundet til den visuelle sans; den hjælper med at stabilisere fixpunktet for øje og hovedbevægelser, så vi er i stand til at fastholde et stabilt synsfelt. Det vil sige, at de ting vi ser ikke flimrer, når vi bevæger os. Dette er vigtigt for barnets senere udvikling, da det er essentielt for at lære at læse og skrive, at bogstaverne ikke “danser” rundt på papiret.

I vores indre øre bag trommehinden sidder der 3 buegange med væske i. For at træne balancesansen skal der sættes gang i disse væsker, ved at bevæge hovedet i forskellige retninger. Vestibulærsansen indgår som en del af vores samlede balancesans. Hvis barnet f.eks. lider af højdeskræk, ikke bryder sig om at slå kolbøtter eller hurtigt bliver svimmel, er det tegn på at vestibulærsansen er understimuleret.

Den vestibulære sans kan stimuleres på 3 plan; det vertikale, det horisontale og det diagonale. Det er væsentligt, at børn får sansemotoriske oplevelser, der stimulerer alle tre plan, for at hele vestibulærsansen fungerer optimalt. Det er altså ikke nok med “kun” at gynge på en almindelig gynge, ligeud frem og tilbage. At gynge fra side til side og snurre rundt er også nødvendigt for at stimulere sansen fuldstændigt.

Aflæs dit barns signaler og skru op eller ned for tempoet derefter.

Det er vigtigt at huske på at man kan overstimulere den vestibulære sans og man derfor kan blive dårlig, ligesom ved f.eks. transportsyge, at blive rundtosset og få kvalme.

Gode lege:

• Gynge, på alle slags gynger
  – Hvis man ikke har en gynge, kan man snild bruge et sengebetræk eller et lagen. Læg baby, på ryggen, i midten, saml enderne i hver hånd, sno en enkelt gang om håndleddet (så man får ordentligt fat) og voila! Så har du en gynge 🙂
  (Husk altid at tænke på hvordan din egen stilling er – bøj i knæene og løft med benene, fremfor ryggen.)
• Snurre rundt
  – I mors/fars favn, på et rullebræt, på et lagen på gulvet eller i en tumletop
• Vugge og vippe
• Hænge på hovedet
• Danse og dreje rundt
• Ligge på maven/ryggen på en stor bold, som bliver bevæget i forskellige retninger
• Trille
• Slå kolbøtter
• Øve at hoppe ned fra ting
  – Start lavt og øv med højere og højere ting
• Ligge i hængekøje

Husk på at langsomme rytmiske bevægelser virker beroligende, mens de hurtige bevægelser virker opkvikkende. Du stimulerer barnet mest når barnet selv er i bevægelse, men også ved at barnet ser omverdenen i bevægelse. Pas altid godt på dig selv og barnet, vær opmærksom på barnets reaktioner – og så er det bare i gang med at lege og ha’ det sjovt!

Sansernes betydning

Børn oplever deres omgivelser gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Det er gennem bearbejdelse af informationer fra sanserne, at de oplever og forholder sig til verden.

Hvad er Sanseintegration (SI)

SI er en teori om relationen mellem hjernen og ens adfærd. Teorien blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres i 1960’erne og 1970’erne.

Vi kan ikke se ind i hvordan hjernen og centralnervesystemet bearbejder den sensoriske information den får, men vi kan se hvordan barnet reagerer og derved tolke den adfærd vi ser.

“Hjernen registrerer, sorterer, organiserer, fremmer og hæmmer impulser samt analyserer og forbinder sanseinformationer med hinanden, så det giver mening i situationen og personen kan handle målrettet og hensigtsmæssigt.” Bonke & Hass (2010)

Det er essentielt at alle sanser arbejder sammen som en helhed for, at vi kan reagere passende i den givne situation. Dette kaldes for adaptiv respons, eller adaptiv adfærd.

Når barnet har et velfungerende og modent nervesystem, kan barnet automatisere sine motoriske handlinger gennem mestring og gentagelse af disse. I daglig tale vil det sige, at barnet ikke længere behøver at have sin fulde opmærksomhed på den handling/aktivitet som barnet er ved at udføre. For eksempel kan det lade sig gøre, for et barn som er vant til at klæde sig selv på, at tage sin jakke på samtidig med at snakke med en ven. Omvendt er de børn som endnu ikke mestrer denne færdighed, eller som har nogle sansemotoriske udfordringer, nødt til at være fuldt opmærksomme på aktiviteten og kan derfor ikke snakke samtidig.

Hvis barnet har udfordringer med at integrere og bearbejde sansestimuli, kan det resultere i en mangelfuld udvikling af grov- og finmotorik, give forstyrrelser i forhold til opmærksomhed, og koncentration, samt forstyrre barnets tolerance for sensorisk påvirkning. Desuden kan det resultere i lav selvtillid, adfærds-, trivsels- og indlæringsvanskeligheder. Netop derfor er det vigtigt at barnet får den rette mængde af sansestimuli, og får stimuleret alle sanser, allerede fra spæd.

Hvem vil ikke gerne have, at deres børn har hjernekapacitet til for eksempelvis opmærksomhed, forståelse, hukommelse og kreativitet?

Læs mere om de 3 primære sanser; den vestibulære-, taktile- og proprioceptive sans 🙂

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.