Udgivet i Skriv en kommentar

Urolige børn

Vi kender det allesammen – før eller siden står vi med et uroligt barn, som kan have svært ved at falde til ro. Nogen kan opleve det igen og igen i løbet af en enkelt dag. Så, hvad kan man gøre? Hvordan hjælper vi bedst barnet (og os selv)?

 

 

Det er en helt almindelig mandag aften og det sædvanlige putteritual går i gang. Men Max vil bare ikke sove, ej heller ligge stille. Han skubber, maser og ormer sig rundt i sengen, selvom at han næsten ikke kan holde øjnene åbne. Mor her må lige tælle til 10, bevare fokus og lægge en plan.

Max har altid været en aktiv dreng som elsker at tumle og lege vilde lege. Denne dag havde dog været en del anderledes. Vi havde været hjemme og næsten alle lege havde været stillesiddende.

Nogle børn kan have ekstra brug for at bevæge sig – skubbe, hive og trække i de voksne og måske i andre børn. Det er ikke altid acceptabelt og man kan opleve at andre forældre kigger skævt til ens barn. Alt med måde, som man siger.

Andre børn kan have små perioder hvor de søger mere fysisk udfoldelse og gør alt for at prøve at holde sig vågen.

Der kan være mange forskellige årsager til, at de børn er så “urolige”. Det kan være at barnet har svært ved at mærke sin egen krop og derfor er nødt til at være fysisk aktiv og søge flere sansestimuli. I sådanne situationer hjælper det ikke at sige til barnet “at nu skal du lige ta’ det helt stille og roligt” eller være afvisende overfor barnet. Så hvad skal man så gøre?

Skub og mas rytmisk på leddene – evt. med en lille sang eller tælleleg

Er det i en putte-situation som nævnt her, kan I prøve at lave en skubbe/mase leg, hvor du på en nænsom og rytmisk måde får stimuleret barnets muskel-ledsans. En dyb massage kan virke beroligende på mange børn. Prøv at få flettet store krammere og dybe tryk ind i jeres putteritual, evt. med en god massagebold.

Er det midt på dagen er svaret, at tumle og tilbyde sjove (lidt vilde) lege, hvor barnet kan bruge sin krop og dermed mærke den. Lege der inkluderer det at løfte, trække, hive og skubbe tunge ting er gode for kroppens muskler og led. Barnet får øget sin kropskontrol, kropsbevidsthed og får mere ro. Fyld f.eks. tomme vandflasker med perler, sand eller vand med frugtfarve og evt. glimmer – de er sjove og nemme at lave.

 



Tillad de vilde lege, at der bliver omrokeret på møblerne i stuen, at løfte tunge ting og tumlet rundt. Det er til glæde for barnet og for jer.

Glade børn = glade forældre 🙂

 

Mangler du inspiration til lege og teknikker til babymassage, så tilmeld dig og dit minimenneske et Stimulastik forløb nær dig, hvor der undervises i begge dele.

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Børns motoriske udvikling

Som forældre går man meget op i sit lille minimenneske – og milepæle er noget der (virkelig) kan stresse os.

Det er vigtigt at huske sig selv på, ikke at sammenligne sit barn med de andre i omgangskredsen. De er alle forskellige og unikke på hver deres dejlige facon. Men det er nemmere sagt end gjort – I know 😉

 

Her er lidt at læse, som måske kan hjælpe dig/jer på vej:

 

Børns motoriske læring kan begrundes både genetisk og miljømæssigt. Udviklingen bygger på

  • et stimulerende miljø/omgivelser (læs mere om dette her) – så barnet udfordres
  • en følelsesmæssig tryghed – får barnet til at udforske verden
  • at barnet er veltilpas – så barnet kan udnytte sine ressourcer

Motorisk læring er knyttet til praksis eller erfaring og fører til relative permanente forandringer i evnen til at reagere på stimuli. Denne læring sker gennem øvelse og MANGE gentagelser.

Der er nogle mønstre i udviklingen, dvs. at de i grove træk er programmeret (genetiske). Rækkefølgen og tempoet for udviklingen følger et bestemt mønster for langt de fleste. Men altså ikke alle. Det er derfor vigtigt kun at bruge disse “milepæle” som inspiration.

Tænk knap så meget på HVORNÅR dit barn når de forskellige milepæle, men mere på HVORDAN han/hun når det. Det er vigtigt for dit barn med de rigtige “mønstre”, teknikker og rækkefølge. Er du i tvivl så kontakt din læge, ergoterapeut, fysioterapeut, kiropraktor etc.

 

Hvert barn er deres helt eget lille mini-menneske og følger den udvikling der passer til dets temperament

6 uger

  • Opmærksomhed/øjenkontakt
  • Smil
  • Pludrelyde
  • Bruger begge arme og ben
  • Kan dreje hovedet fra side til side, når baby ligger på ryggen
  • Kan bøje naturligt i arme og ben
  • Kan holde hovedet lige, når baby ligger på maven

3 måneder

  • Vender blik/hoved efter lyde
  • Sikker øjenkontakt, smil, aktiv brug af lyde og pludren
  • Respons på kontakt (baby bruger hele kroppen)
  • Åbner hænderne, griber ud til siden, men ikke mod midten
  • Hviler på albuer og underarme, når baby ligger på maven
  • Kan holde hovedet selv

6 måneder

  • Større interesse for omgivelser på større afstand
  • Pludrer aktivt, lytter til sin egen stemme (f.eks. ba-ba-ba)
  • Putter ting (alle ting) og mad i munden
  • Griber og slipper – leger med begge hænder og bytter legetøj fra hånd til hånd
  • Griber med hele hånden
  • Forsøger at flytte sig og hæve sig op, når baby ligger ned
  • Strækker sig ud efter sit legetøj
  • Rækker armene ud for at blive taget op
  • Støtter sig på strakte arme med åbne håndflader, når baby ligger på maven
  • Triller rundt

8 måneder

  • Er med på sociale lege, f.eks. vinke, “klappe kage”, “borte tit tit”
  • Skelner tydeligere mellem fremmede og kendte
  • Anvender “helhåndsgreb”
  • Flytter sig, når baby ligger på maven
  • Sætter sig op og sidder med god balance
  • Begynder at kravle

12 måneder

  • Tager imod og giver fra sig – deler f.eks. sin sut med mor og far
  • Ser/leder efter legetøj, som mor og far gemmer væk
  • “Pincet” greb med begge hænder
  • Tager en klods i hver hånd
  • Rejser sig med støtte
  • Begynder at gå
  • Reagerer på sit navn
  • Imiterer talelyde
  • Siger mor og/eller far

1-2 år:

  • Går uden støtte
  • Kravler på trapper
  • Går på trapper
  • Kaster med en bold
  • Løber

2-3 år

  • Går forlæns/baglæns/sidelæns
  • Hopper
  • Står på et ben i et par sekunder (3 sek. som 3årig)
  • Danser
  • Cykler på trehjulet
  • Sparker til bold
  • Griber en stor bold med hjælp fra mave/bryst
  • Tegner cirkler

3-4 år

  • Alm. gang på trappe
  • Klipper med saks
  • Tegner mennesker
  • Sætter perler på snor
  • Efterligner bevægelser
  • Løber hurtigt
  • Balancegang
  • Kaster bolde
  • Griber bolde

4-5 år

  • Står på et ben i mere end 3 sek.
  • Hinker
  • Klipper efter en streg
  • Griber mindre bold, stadig med hjælp fra mave/bryst
  • Kaster retningsbestemt (mod et mål)
  • Tegner ting der ligner

5-6 år

  • Står på et ben i 20 sek.
  • Kører på tohjulet cykel
  • Gynger selv
  • Gadedrengehop
  • Griber bold væk fra kroppen
  • Kaste bold med kraft og præcision
  • Overhåndskast
  • Sparker til bold med kraft
  • Begynder løb på rulleskøjter
  • Tegner detaljeret

 

For at hjælpe dit barns udvikling bedst muligt, kan du altid stille dig selv disse 3 simple spørgsmål:

1) Hvad kan mit barn klare selv?

2) Hvilke situationer tilpasser jeg til, at hjælpe mit barns selvstændighed og mestring?

3) Hvilke situationer hjælper jeg mit barn unødvendigt?

Hver gang du hjælper dit barn unødvendigt, går barnet glip af muligheden for at lære det selv. Du gør altså en såkaldt “Bjørnetjeneste”.

Trondheim kommune i Norge har lavet denne fine video til børneinstitutioner. Men den er også meget lærerig for alle os forældre, der gerne vil hjælpe vores børn en “smule” for meget – især når vi er i tidspres 😉

 

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i 1 kommentar

Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen)

Den tredje (og sidste) primære sans er den proprioceptive sans. Den sidder inde i alle vores muskler og led, og udvikles tidligt i svangerskabet, når fosteret kan begynde at bevæge sine arme og ben. Denne sans fortæller hjernen hvornår og hvordan vi bevæger os og hjælper os til at mærke vores egen krop.

 

img_2354

 

Den har tre vigtige funktioner:

  • Bestemmelse af muskelspænding
  • Opretholdelse af kropsholdning
  • Kontrol af bevægelser

Den proprioceptive sans er tæt forbundet med både vestibulærsansen og den taktile sans. Når denne sans fungerer godt, kan et barn f.eks. tilpasse sin siddestilling på en stol, uden at falde ned. Det er også denne sans der tillader os, at bevæge vores hænder, uden at skulle observere hver bevægelse.

Denne sans kan ikke overstimuleres

Hos små børn er denne sans endnu ikke veludviklet – det kan ses ved at de blandt andet går ind i tingene, kan virke klodsede, har voldsomme armbevægelser, og ikke får løftet foden over trinnet. Dette sker fordi de ikke har lært, at mærke deres egen krop i forhold til deres omgivelser. Sansen stimuleres mere og mere, i takt med barnets udvikling – når barnet lærer at kravle, at stå og at gå, får barnet vægt på både hænder og fødder, som stimulerer sansen. Børn har brug for at bevæge sig for, at sanserne kan udvikles og derved få en bedre kropskontrol og sansemotorisk udvikling.

Så nu er det bare om at slå jer løs med en masse sjove lege – herunder finder du eksempler på lege der stimulerer den proprioceptive sans 🙂

Gode lege:

Til de små og til de store

  • At blive masseret
  • At være i kuglebassin
  • At være i boblebad
  • At ligge på maven
  • At strække arme og ben op/ned – på kryds og tværs
  • At række ud efter legetøj
  • At bære på legetøj – også gerne det lidt tunge
  • At skubbe til møblerne – eller til legetøjet på hjul, f.eks. gåvogn
  • At spise selv
  • At bevæge sig frit i forhindringer, f.eks. bakker, trapper, perlesten, sne
  • At kaste
  • At gribe
  • At trille
  • At tumle og slås for sjov
  • At være i bevægelse generelt

 

Herunder er en lille video af min søn, som leger med at stable og vælte klodser – endnu en super leg til at stimulere proprioceptivt 🙂

 

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Den taktile sans (berøringssansen)

Den taktile sans bliver ligesom den vestibulære sans, udviklet tidligt i svangerskabet, og er vigtig for kropsbevidstheden. Det er den første af vores primære sanser der bliver udviklet, omkring uge 7 i svangerskabet.

Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer (f.eks. Om det er rundt, kantet, glat og vådt) vha. receptorer der ligger under huden. Behagelig stimulering af denne sans fremmer bl.a. velvære, ro, afspænding, lavere blodtryk og kan reducere stress.

13312733_10206477226275194_8731102474926668441_n

Under huden findes der mange forskellige receptorer, der modtager information om berøring. Selvom vi ikke skænker det en tanke, har det en stor betydning for vores adfærd. Det er vigtigt med berøring, idet at nervesystemet ellers kan komme ”ud af balance”.

Ifølge ergoterapeut A.J. Ayres er det vigtigt for barnets udvikling, at det kan lide at blive rørt ved. Når barnet bliver berørt, virker det beroligende – og giver dermed tryghed for barnet, som er af grundlæggende betydning for barnets emotionelle og sociale udvikling. I barnets spæde måneder er det vigtigt at forældrene sørger for at stimulere barnet. Når barnet så bliver ældre, kan han/hun selv stimulere sansen gennem valg af berøring med forskellige overflader og strukturer.

Børn som er hypersensitive, altså overfølsomme taktilt, bryder sig ikke om at have tøj på som sidder stramt og som har mærker i nakken.

Disse børn har det bedst i løst og blødt tøj. De bryder sig heller ikke om at deres fingre bliver beskidte, f.eks. når de leger i en sandkasse, rører ved dej, fingermaling eller ler. Det at få børstet tænder, er heller ikke sagen og er noget de helst vil slippe for. Børn som er hypersensitive, kan også få spisevanskeligheder. De kan have svært ved at have en bestemt konsistens af mad i munden og formår ikke at bearbejde det ordentligt. Det kan senere hen føre til taleproblemer, idet at barnet ikke har lært at bruge tungen korrekt og derved forme lyde rigtigt.

Ligeledes, er der også børn som er hyposensitive, altså underfølsomme, de har svært ved at føle smerte. De har det med, hele tiden at sidde og pille ved ting og kan have svært ved at mærke, at der f.eks. sidder mad i mundvigen.

Gode lege:

Til de små

  • Lad barnet røre ved forskellige underlag, både med hænder og fødder – f.eks. græs, sand, forskellige måtter osv.
  • Købe eller lave bamser og legetøj af forskellige materialer – f.eks. blødt, stift, hårdt, koldt, knitrende, garn, fjer, kantet, rundt osv.
  • Klippe mærkerne ud af tøjet og sy dem fast på en bomuldsklud, så har baby sin egen personlige sutte/nulre klud
  • At blive nusset, masseret og få små kærlige klap på kroppen

15397843_10154809802584696_1960724332_o

Til de store

  • Lave en sansekasse med forskellige ting til massage (massagebold, børste, grydesvamp, en fjer, en lille bamse, mv.) – Barnet kan nu vælge en ting, barnet gerne vil masseres med
  • Lave en fortælling med massage – f.eks. lave pizza/burger/hotdog hvor du putter de forskellige ingredienser på barnet, drysse ost, smøre tomatsovs ud etc. (Husk det skal være med faste hænder)
  • Rul barnet stramt ind i en dyne eller tæppe. Tryk barnet godt og lad barnet selv komme fri derfra
  • Tegn på hinandens rygge og gæt hvad det er
  • Fodbad – her kan man bruge almindeligt vand eller gøre det ekstra sjovt med f.eks. cornflakes, pastaskruer, fuglefrø, osv.
  • Modellervoks, bage boller – ting hvor man får lidt klistrede fingre
  • Gå med bare tæer på f.eks. forskellige underlag (græs, sand, sten, forskellige måtter osv.)
  • Male med fingermaling – du kan endda blande en smule sand i, så det giver ekstra stimulering
  • At få et knus/krammer

Husk altid at se på barnets reaktion. Børn med taktile overreaktioner registrerer og mærker tydeligt de mindste former for berøring. Et barn med taktile vanskeligheder, oplever ofte ubehag når sansen stimuleres – så når I starter, skal det foregå langsomt og vigtigst af alt, i barnets tempo.

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Den vestibulære sans (labyrintsansen)

gynge

Den vestibulære sans udvikles tidligt i svangerskabet og stimulerer fosteret ved moderens bevægelser.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngdekraften, og hjælper os med at orientere os i rum-retnings begreberne; op, ned, højre, venstre, over, under og dreje rundt. Det sker via receptorer i det indre øre. Derved får vi informationer om hvor vi befinder os henne i rummet, i forhold til omgivelserne, samt hvilken retning vi bevæger os i. Derudover er det den sans der fortæller os om vi er i bevægelse, eller i ro, og hjælper os til at opfatte farten og graden af acceleration.

Denne sans er tæt forbundet til den visuelle sans; den hjælper med at stabilisere fixpunktet for øje og hovedbevægelser, så vi er i stand til at fastholde et stabilt synsfelt. Det vil sige, at de ting vi ser ikke flimrer, når vi bevæger os. Dette er vigtigt for barnets senere udvikling, da det er essentielt for at lære at læse og skrive, at bogstaverne ikke “danser” rundt på papiret.


001-1

I vores indre øre bag trommehinden sidder der 3 buegange med væske i. For at træne balancesansen skal der sættes gang i disse væsker, ved at bevæge hovedet i forskellige retninger. Vestibulærsansen indgår som en del af vores samlede balancesans. Hvis barnet f.eks. lider af højdeskræk, ikke bryder sig om at slå kolbøtter eller hurtigt bliver svimmel, er det tegn på at vestibulærsansen er understimuleret.

Den vestibulære sans kan stimuleres på 3 plan; det vertikale, det horisontale og det diagonale. Det er væsentligt, at børn får sansemotoriske oplevelser, der stimulerer alle tre plan, for at hele vestibulærsansen fungerer optimalt. Det er altså ikke nok med “kun” at gynge på en almindelig gynge, ligeud frem og tilbage. At gynge fra side til side og snurre rundt er også nødvendigt for at stimulere sansen fuldstændigt.

Aflæs dit barns signaler og skru op eller ned for tempoet derefter.

Det er vigtigt at huske på at man kan overstimulere den vestibulære sans og man derfor kan blive dårlig, ligesom ved f.eks. transportsyge, at blive rundtosset og få kvalme.

Gode lege:

  • Gynge, på alle slags gynger
    – Hvis man ikke har en gynge, kan man snild bruge et sengebetræk eller et lagen. Læg baby, på ryggen, i midten, saml enderne i hver hånd, sno en enkelt gang om håndleddet (så man får ordentligt fat) og voila! Så har du en gynge 🙂
    (Husk altid at tænke på hvordan din egen stilling er – bøj i knæene og løft med benene, fremfor ryggen.)
  • Snurre rundt
    – I mors/fars favn, på et rullebræt, på et lagen på gulvet eller i en tumletop
  • Vugge og vippe
  • Hænge på hovedet
  • Danse og dreje rundt
  • Ligge på maven/ryggen på en stor bold, som bliver bevæget i forskellige retninger
  • Trille
  • Slå kolbøtter
  • Øve at hoppe ned fra ting
    – Start lavt og øv med højere og højere ting
  • Ligge i hængekøje

Husk på at langsomme rytmiske bevægelser virker beroligende, mens de hurtige bevægelser virker opkvikkende. Du stimulerer barnet mest når barnet selv er i bevægelse, men også ved at barnet ser omverdenen i bevægelse. Pas altid godt på dig selv og barnet, vær opmærksom på barnets reaktioner – og så er det bare i gang med at lege og ha’ det sjovt!