Hvordan ved jeg om mit barn har sansemæssige udfordringer?
En baby begynder at opleve sensoriske stimuli som berøring, bevægelse, smag, lugt og lyde mens h*n er inde i livmoderen. Babyen rører ved sit ansigt, sutter på fingrene og sparker og skubber mod livmodervæggene. De smager endda på fostervandet og lytter til mors stemme. Disse sanser fortsætter med at modnes over tid når baby er født; hver dag får barnet nye sansemæssige erfaringer, f.eks. når barnet holdes tæt, udforsker legetøj samt tekstur, lærer at bevæge sig, smager og lugter forskellige fødevarer og lytter til nye lyde. Alle disse sensoriske oplevelser hjælper dem med at lære om verden og om sig selv – det understøtter den fysiske, kognitive, sociale og emotionelle udvikling.
Børn kan være følsomme overfor specifikke sensoriske input, der generer dem og deres nervesystem. Dette betegnes ofte som en “overreaktion”, men denne reaktion er præcis den passende reaktion til det som barnet oplever. Barnet oplever det som værende faretruende for sig selv og sit system – og derved kommer der en “kamp, flugt eller frys” reaktion.

Case eksempel med Sofie og Emma:
Sofie vidste, at hun havde hænderne fulde, da Emma blev født. Hun tilbragte timer hver nat for at berolige Emma og få hende til at falde i søvn. Emma trak sig væk, når hun blev rørt og selv “de mindste ting” ville få hende til at græde og udvise ubehag. Sofie vidste bare, at det var mere end kolik. Glem alt om at gå til supermarkedet, i mødregruppe eller ethvert overfyldt sted, da Emma skriger og græder hele tiden. Da Emma voksede op, blev hun let distraheret, havde svært ved at lege med andre børn og var alt for forsigtig på legepladsen. Hun undgik også sanselege og var en meget kræsen spiser. Alle nye opgaver var en udfordring for Emma. Hendes sensoriske systemer blev overvældet. Sofie var udmattet.
På den nærmest modsatte side, er der børn der har svært ved at mærke sensoriske stimuli, da deres nervesystem ikke reagerer på dem.

Case eksempel med Julie og Bertram:
Lige siden Bertram var baby, ville alle fortælle Julie, at hendes søn var så aktiv og i gang hele tiden. Han ville være med i alt og jo mere eventyrlystne eller farlige en aktivitet var, jo bedre! Som baby elskede han at tumle og lave vilde lege. Han syntes ikke at føle smerte, når han blev slog sig og foretrak at være steder med masser af mennesker, lyde og forstyrrelser. For at få ham til at falde i søvn måtte Julie vugge ham, lave trykmassage og spille høj musik. Bertram var drevet til at bevæge sig meget og lærte hurtigt både at kravle og gå. Da han blev ældre, tyggede han på sit tøj og legetøj, elskede at klatre og være på hovedet hele tiden. Han blev ofte kaldt “hyperaktiv” og kunne grov mod andre børn, men ikke med vilje. Han søgte altid intense oplevelser uden at overveje sin egen sikkerhed. Julie holdt øje med ham som en høg, og Bertrams lærer blev ved med at kalde ham ”vanskelig”.

Børn kan også have en kombination af at være over- og underreagerende ift. forskellige sensoriske input.
Så hvordan ved man som forælder, at ens barn har udfordringer med at bearbejde sensoriske stimuli, selv som lille baby?
I kan være opmærksomme på de “røde flag” – herunder er der lidt eksempler (listen er ikke fyldestgørende):
Taktile stimuli (følesansen):
- Undgår at få beskidte hænder, f.eks. ikke vil have mad på fingrene
- Kræsenhed omkring smag og tekstur
- Puttede ikke legetøj i munden som baby
- Tygger konstant på tøj, legetøj, etc.
- Høj tolerance for smerter – mærker ikke at slå sig
- Trækker sig væk, ved berøring
Kropsbevidsthed og bevægelse: - Udviser ubehag eller virker anspændt ved bevægelse, foretrækker at være stille
- Overdreven forsigtig ved motoriske aktiviteter (f.eks. På legepladsen)
- Søger at tumle, er ikke i stand til at sidde stille, tager for mange risici i leg
- Falder ofte, virker klodset
- Vanskeligheder ved at lære og udvikle nye motoriske færdigheder (f.eks. Motoriske milepæle for spædbørn)
- Undgår at bruge begge hænder under leg
Andre tegn - Svært at berolige, græder meget og udviser tegn på “kolik”
- Vanskeligheder med at falde i søvn og vågner ofte
- “Lukker ned”/”zoomer ud” på travle steder med mange mennesker og indtryk
- Ingen øjenkontakt med andre
- Skræmmes let ved lyde
- Let at distrahere, svært ved at holde fokus
- Vanskeligheder med at lege med jævnaldrende eller være i gruppesituationer
Hvem er i risiko for at have sansemæssige udfordringer?
Børn der er født efter en kompliceret graviditet og/eller fødsel, født præmatur, tvillinger/trillinger/flerfødsler, børn med Downs syndrom, børn med Cerebral parese, børn med hjerneskade, Børn med udviklingsforstyrrelser, børn med Autisme, Børn med Aspergers syndrom etc. kan være i større risiko for sansemæssige udfordringer.
Hvis du er bekymret for dit barns sensoriske bearbejdning, motoriske færdigheder eller forsinkede milepæle, så stol på din mavefornemmelse. Tag fat på en ergoterapeut med uddannelse indenfor sanseintegration og babyer/småbørn. Tidlig indsats er afgørende for dit barns trivsel og udvikling.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte mig.