Udgivet i Skriv en kommentar

Sommer og sol

I dag går langt de fleste af os på ferie – måske sidder der nogen som allerede gik fra i sidste uge. Og andre, inklusive min egen lille familie, går først fra i næste uge.

Sommerferie betyder gerne sol, varme og strand. Men hvordan planlægger man sin ferie og sin første strandtur med den lille?

 

 

Jeg husker tydeligt da vi skulle have vores søn med på stranden sidste år – vi havde glædet os til at det ENDELIG skulle ske. Vi har et sommerhus, vores lille fristed som vi elsker, og mor her er en rigtig vandhund, så det ligger da i Max’ gener. Det var hvert fald det vi tænkte.

Men, da vi kom ned til stranden ville han helst ikke ned i sandet. Han kiggede forvirret rundt på stranden, havet og de andre børn der legede og plaskede. Nu skal det siges at det ikke er en stor strand og at der slet ikke var fyldt med mennesker. Men bare de få familier der var der, var rigeligt.

Vi havde taget håndklæder med til at sidde på og det var også her vores eventyr startede. Max ville efter lidt tid gerne ud i sandet og lege. Men vandet kunne vi godt holde os langt fra – det var både koldt og uhyggeligt.

Pludselig var det sjovt at gå helt inde i vandkanten. Men kun når mor og far var lige ved siden af. Han havde fået en fin baby badering af hans faster og onkel, som vi så gerne ville prøve at have ham med ud i. Så selvom mor burde vide bedre, kom hun hurtigt til at presse lidt på for, at få ham med ud. Det sagde han hurtigt fra overfor, så vi gik tilbage til vandkanten og legede med tang.

Værd at tænke over

  • Beskyt dit minimenneske mod solen:
    – Solcreme, gerne vandfast – også selvom det er overskyet.
    – En solhat til at dække hovedet og nakke.
    – At lege i skyggen. Det er  værd at investere i en paraply eller et strandtelt, så I altid kan finde skygge.
    – UV dragt som den lille kan bade og lege i. Der findes mange smarte på markedet – og måske endda en I kan arve fra familie/venner. Ellers kan jeg klart anbefale Reshopper.
    Læs mere om Sundhedsstyrelsen solråd her.
  • Mange stimuli – på stranden kommer den lilles syns-, lugte- og følesans virkelig på arbejde. Der er mange nye stimuli at tage højde for (sand, tang, sten, vandmænd etc.). Selv den vestibulære sans kommer på arbejde ved, at kigge på bølgerne og menneskerne der bevæger sig.
  • Mange mennesker – og mange nye mennesker. Selvom dit barn er en rigtig lille charmør der gerne vil hilse på alle, kan det være overvældende med en masse mennesker – og især andre børn. Grin, hyl, sjove og hurtige bevægelser – det kan tage kræfter for en lille en. Måske boldspil og et par hunde oveni også?

Gode fif

  • Find en base hvor I har plads og ro omkring jer.
  • Aflæs ALTID dit barns signaler og reager derefter.
  • Pres ikke på – heller ikke selvom mor ENDELIG kan komme til vandet.
  • Vær et forbillede – vis den lille at mor og far på skift kan gå lidt ud i det sjove vand.
  • Vær opmærksom på ansigtsmimik – de små aflæser os med det samme – vær gerne overdrevet i din glade mimik “Se lige hvor skønt og dejligt det her er” dét smitter! Hvis man skulle finde det en smule ubehageligt, så tag det stille og roligt, gå tilbage til det rare sted og vigtigst af alt må I ikke pylre og lave en scene ud af det.
  • Hav et tæppe eller et håndklæde med, så barnet kan få en pause fra sandet. Gerne et tæppe eller håndklæde som barnet kender.
  • Hav (sand)legetøj med. Igen, er det en fordel at det er noget barnet kender og er tryg ved.
  • Sæt ord på hvad I skal – gerne før, under og efter. Så er barnet bedre forberedt på hvad der skal ske, hvad det er vi laver lige nu og hvad vi lavede lige før – ja, måske dagen før. Skal I ud at flyve, er dette også rigtig vigtigt.

Rigtig god sommer til jer alle 🙂

Jeg håber at I og jeres minimennesker får nogle dejlige feriedage, med eller uden sand og strand.

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Udgivet i 5 kommentarer

“Min søn NÆGTER at bruge sut…”

Jeg snakkede forleden med en mor, der var frustreret – hun ammer flere timer hver aften, hvor baby ikke spiser, men “bare” bruger mor som en sut.

Det tog mig lige nogle måneder tilbage i tiden…

Ja, jeg har selv været i samme situation, og jeg syntes at vi havde prøvet ALT. Vores dreng var bare en viljestærk lille gut, som hvert fald ikke ville bruge sut. Aldrig nogensinde.

 

 

Ja, i starten var det hyggeligt at sidde der om aftenen og få en masse kvalitetstid, men så begyndte det at blive lidt træls, at skulle lege malkeko, uden at malke. Suk! Vi brugte masser af tid og penge på at finde de rigtige og forskelige sutter. Vi prøvede at putte min mælk på sutterne, jeg sov med sutterne i mit tøj så de lugtede af mig, han fik lov til at lege med sutterne, bide i dem og vænne sig til dem etc.

 

Vi prøvede dog ikke at smøre sutten ind i sukker – dog fik vi det råd af en. Men der stoppede min “spelt-mor” tankegang mig.

Jeg kom tilfældigvis forbi en kiropraktor på nettet, rettere på Facebook (Kari fra FLiCFLAC Kiropraktik), og hun gav mig dette råd:

Barnets sutterefleks kan sidde længere inde i munden, end hvad den afprøvede sut er lang. For at teste det: vask dine fingre og put din langefinger ind i babys mund, med undersiden op mod ganen. Når baby begynder at sutte og lukke munden tæt om din finger, markerer du på din finger, der hvor læben er. Når du sår tager fingeren tilbage igen, kan du måle stykket fra fingerspids til markering. Den længde er den længde som sutten skal have for, at stimulere sutterefleksen.

 

Og det her vidste jeg jo egentlig godt – det har jeg jo egentlig haft noget teori om, men den viden var ligesom gemt helt væk. Nogle gange skal man måske bare lige høre det fra en anden? 😉

 

Efter at have talt med den her mor i sidste uge slog det mig – måske kan andre også bruge det her råd?

Så nu får I det, og så må I gøre med det som det bedst passer jer. Vi kan i hvert fald anbefale det.

 

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Gør plads til bevægelse

Omgivelsernes betydning

Som uddannet ergoterapeut ved jeg, at omgivelserne spiller en stor rolle for vores aktiviteter – og som mor vil jeg gøre alt for, at give min søn har de bedste forudsætninger for, at kunne udvikle sig, lege og være på eventyr.

 

 

Børn udvikler sig gennem leg, både motorisk, sensorisk og psykologisk. De lærer af hvad vi som forældre gør, hvad de andre børn siger og de udfolder sig som små modige (nogle gange dumdristige) springgymnaster. Min egen søn er nu halvandet år. Han er i den periode hvor han efterligner alt. Han stiller sig på samme måde som os og efterligner alle vores ord – eller i hvertfald lyde. Det betyder f.eks. at han i juleferien lærte at sige “karrysild” – ikke gave, far, jul eller andet sjovt, nej, bare “karrysild” 😉 Vi er allerede begyndt at stave ord, eller lave engelske sætninger, for han kopierer alt og han forstår (næsten) alt. Hvis jeg nævner en rosin, så stopper han ikke før han får den rosin… Eller at mor her, lokker med at tumle, lege med Duplo eller andet sjov.

 

Desuden er han en rigtig lille eventyrer

 

 

Han er ved at lære sin krop at kende og kaster sig hovedløst ud i diverse udfordringer. Selv ud fra sofaen eller sengen, gerne med hovedet først. Jeg er bogstaveligt talt ved at falde bagover hver gang. Men den lille fyr lærer af det hele. Han slår sig stort set aldrig, han får taget fra med hænderne, ved nogenlunde hvor langt der nu er ned og prøver at lave en sikker og elegant rutsjebanetur ned ad sengen.

Ja, de lærer virkelig “by doing”…

 

Omgivelserne skal selvfølgelig være i stand til, at den lille kan udfordre sig selv. Trapper er i de fleste forældres øjne et mareridt – men ligesom med alle andre forhindringer, er de et hit for barnets udvikling. Mor eller far skal selvfølgelig være til stede, så de kan give en hånd, vise hvor man skal holde fast og være klar til at forhindre et fald. Men lad endelig barnet selv kravle/gå op og ned ad trinene. Det giver dem så meget!

Omgivelser kan både hjælpe og begrænse dit barn. F.eks. da vores dreng skulle lære at kravle gled hans små knæ på vore trægulve, så han forstod ikke hvordan han skulle komme fremad. Men i vores seng, på vores madras, kunne han få sat ordentligt fra og kravlede så fint. Det tog et par dages træning i sengen og så var han klar til, at tage kampen op mod det glatte gulv. Og han vandt! 🙂

Ligeledes møder man ofte forældre der fortæller, at deres børn kan nogle ting i institutionen som de ikke kan derhjemme. Det skyldes ofte at omgivelserne er anderledes. Så prøv at spørge nysgerrigt ind til, hvordan de gør det i institutionen.

 

Et sidste lille fif

Tøjet skal give plads til bevægelse. I kender det fra jer selv – hvis I skal løbe, træne eller være aktive på anden vis, tager I sikkert noget komfortabelt træningstøj på. Det skal vores børn også helst have. Ja, de ser så søde ud i jeans, eller tyl kjoler, men det er så svært at lege i. Bl.a. derfor går min søn ofte i tøj fra VIGGA. Det er så lækkert, blødt, flot, enkelt og perfekt til at bevæge sig i. Og så er det ovenikøbet økologisk og bæredygtigt! Når barnet ikke længere kan passe størrelsen, sendes det retur og man modtager næste størrelse. Dét er altså smart, hvis du spørger mig.
Selv festlige lejligheder er der tænkt på, så Max havde da skjorte på juleaften 🙂