Som forældre går man meget op i sit lille minimenneske – og milepæle er noget der (virkelig) kan stresse os.
Det er vigtigt at huske sig selv på, ikke at sammenligne sit barn med de andre i omgangskredsen. De er alle forskellige og unikke på hver deres dejlige facon. Men det er nemmere sagt end gjort – I know 😉
Her er lidt at læse, som måske kan hjælpe dig/jer på vej:
Børns motoriske læring kan begrundes både genetisk og miljømæssigt. Udviklingen bygger på
- et stimulerende miljø/omgivelser (læs mere om dette her) – så barnet udfordres
- en følelsesmæssig tryghed – får barnet til at udforske verden
- at barnet er veltilpas – så barnet kan udnytte sine ressourcer
Motorisk læring er knyttet til praksis eller erfaring og fører til relative permanente forandringer i evnen til at reagere på stimuli. Denne læring sker gennem øvelse og MANGE gentagelser.
Der er nogle mønstre i udviklingen, dvs. at de i grove træk er programmeret (genetiske). Rækkefølgen og tempoet for udviklingen følger et bestemt mønster for langt de fleste. Men altså ikke alle. Det er derfor vigtigt kun at bruge disse “milepæle” som inspiration.
Tænk knap så meget på HVORNÅR dit barn når de forskellige milepæle, men mere på HVORDAN han/hun når det. Det er vigtigt for dit barn med de rigtige “mønstre”, teknikker og rækkefølge. Er du i tvivl så kontakt din læge, ergoterapeut, fysioterapeut, kiropraktor etc.
Hvert barn er deres helt eget lille mini-menneske og følger den udvikling der passer til dets temperament
6 uger
- Opmærksomhed/øjenkontakt
- Smil
- Pludrelyde
- Bruger begge arme og ben
- Kan dreje hovedet fra side til side, når baby ligger på ryggen
- Kan bøje naturligt i arme og ben
- Kan holde hovedet lige, når baby ligger på maven
3 måneder
- Vender blik/hoved efter lyde
- Sikker øjenkontakt, smil, aktiv brug af lyde og pludren
- Respons på kontakt (baby bruger hele kroppen)
- Åbner hænderne, griber ud til siden, men ikke mod midten
- Hviler på albuer og underarme, når baby ligger på maven
- Kan holde hovedet selv
6 måneder
- Større interesse for omgivelser på større afstand
- Pludrer aktivt, lytter til sin egen stemme (f.eks. ba-ba-ba)
- Putter ting (alle ting) og mad i munden
- Griber og slipper – leger med begge hænder og bytter legetøj fra hånd til hånd
- Griber med hele hånden
- Forsøger at flytte sig og hæve sig op, når baby ligger ned
- Strækker sig ud efter sit legetøj
- Rækker armene ud for at blive taget op
- Støtter sig på strakte arme med åbne håndflader, når baby ligger på maven
- Triller rundt
8 måneder
- Er med på sociale lege, f.eks. vinke, “klappe kage”, “borte tit tit”
- Skelner tydeligere mellem fremmede og kendte
- Anvender “helhåndsgreb”
- Flytter sig, når baby ligger på maven
- Sætter sig op og sidder med god balance
- Begynder at kravle
12 måneder
- Tager imod og giver fra sig – deler f.eks. sin sut med mor og far
- Ser/leder efter legetøj, som mor og far gemmer væk
- “Pincet” greb med begge hænder
- Tager en klods i hver hånd
- Rejser sig med støtte
- Begynder at gå
- Reagerer på sit navn
- Imiterer talelyde
- Siger mor og/eller far
1-2 år:
- Går uden støtte
- Kravler på trapper
- Går på trapper
- Kaster med en bold
- Løber
2-3 år
- Går forlæns/baglæns/sidelæns
- Hopper
- Står på et ben i et par sekunder (3 sek. som 3årig)
- Danser
- Cykler på trehjulet
- Sparker til bold
- Griber en stor bold med hjælp fra mave/bryst
- Tegner cirkler
3-4 år
- Alm. gang på trappe
- Klipper med saks
- Tegner mennesker
- Sætter perler på snor
- Efterligner bevægelser
- Løber hurtigt
- Balancegang
- Kaster bolde
- Griber bolde
4-5 år
- Står på et ben i mere end 3 sek.
- Hinker
- Klipper efter en streg
- Griber mindre bold, stadig med hjælp fra mave/bryst
- Kaster retningsbestemt (mod et mål)
- Tegner ting der ligner
5-6 år
- Står på et ben i 20 sek.
- Kører på tohjulet cykel
- Gynger selv
- Gadedrengehop
- Griber bold væk fra kroppen
- Kaste bold med kraft og præcision
- Overhåndskast
- Sparker til bold med kraft
- Begynder løb på rulleskøjter
- Tegner detaljeret
For at hjælpe dit barns udvikling bedst muligt, kan du altid stille dig selv disse 3 simple spørgsmål:
1) Hvad kan mit barn klare selv?
2) Hvilke situationer tilpasser jeg til, at hjælpe mit barns selvstændighed og mestring?
3) Hvilke situationer hjælper jeg mit barn unødvendigt?
Hver gang du hjælper dit barn unødvendigt, går barnet glip af muligheden for at lære det selv. Du gør altså en såkaldt “Bjørnetjeneste”.
Trondheim kommune i Norge har lavet denne fine video til børneinstitutioner. Men den er også meget lærerig for alle os forældre, der gerne vil hjælpe vores børn en “smule” for meget – især når vi er i tidspres 😉
Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.
