Den vestibulære sans udvikles tidligt i svangerskabet og stimulerer fosteret ved moderens bevægelser.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngdekraften, og hjælper os med at orientere os i rum-retnings begreberne; op, ned, højre, venstre, over, under og dreje rundt. Det sker via receptorer i det indre øre. Derved får vi informationer om hvor vi befinder os henne i rummet, i forhold til omgivelserne, samt hvilken retning vi bevæger os i. Derudover er det den sans der fortæller os om vi er i bevægelse, eller i ro, og hjælper os til at opfatte farten og graden af acceleration.
Denne sans er tæt forbundet til den visuelle sans; den hjælper med at stabilisere fixpunktet for øje og hovedbevægelser, så vi er i stand til at fastholde et stabilt synsfelt. Det vil sige, at de ting vi ser ikke flimrer, når vi bevæger os. Dette er vigtigt for barnets senere udvikling, da det er essentielt for at lære at læse og skrive, at bogstaverne ikke “danser” rundt på papiret.
I vores indre øre bag trommehinden sidder der 3 buegange med væske i. For at træne balancesansen skal der sættes gang i disse væsker, ved at bevæge hovedet i forskellige retninger. Vestibulærsansen indgår som en del af vores samlede balancesans. Hvis barnet f.eks. lider af højdeskræk, ikke bryder sig om at slå kolbøtter eller hurtigt bliver svimmel, er det tegn på at vestibulærsansen er understimuleret.
Den vestibulære sans kan stimuleres på 3 plan; det vertikale, det horisontale og det diagonale. Det er væsentligt, at børn får sansemotoriske oplevelser, der stimulerer alle tre plan, for at hele vestibulærsansen fungerer optimalt. Det er altså ikke nok med “kun” at gynge på en almindelig gynge, ligeud frem og tilbage. At gynge fra side til side og snurre rundt er også nødvendigt for at stimulere sansen fuldstændigt.
Aflæs dit barns signaler og skru op eller ned for tempoet derefter.
Det er vigtigt at huske på at man kan overstimulere den vestibulære sans og man derfor kan blive dårlig, ligesom ved f.eks. transportsyge, at blive rundtosset og få kvalme.
Gode lege:
- Gynge, på alle slags gynger
– Hvis man ikke har en gynge, kan man snild bruge et sengebetræk eller et lagen. Læg baby, på ryggen, i midten, saml enderne i hver hånd, sno en enkelt gang om håndleddet (så man får ordentligt fat) og voila! Så har du en gynge 🙂
(Husk altid at tænke på hvordan din egen stilling er – bøj i knæene og løft med benene, fremfor ryggen.) - Snurre rundt
– I mors/fars favn, på et rullebræt, på et lagen på gulvet eller i en tumletop - Vugge og vippe
- Hænge på hovedet
- Danse og dreje rundt
- Ligge på maven/ryggen på en stor bold, som bliver bevæget i forskellige retninger
- Trille
- Slå kolbøtter
- Øve at hoppe ned fra ting
– Start lavt og øv med højere og højere ting - Ligge i hængekøje
Husk på at langsomme rytmiske bevægelser virker beroligende, mens de hurtige bevægelser virker opkvikkende. Du stimulerer barnet mest når barnet selv er i bevægelse, men også ved at barnet ser omverdenen i bevægelse. Pas altid godt på dig selv og barnet, vær opmærksom på barnets reaktioner – og så er det bare i gang med at lege og ha’ det sjovt!
