Sansernes betydning
Børn oplever deres omgivelser gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Det er gennem bearbejdelse af informationer fra sanserne, at de oplever og forholder sig til verden.
Vi har alle 7 sanser, hvoraf de sidste 3 kaldes de primære:
- Den visuelle sans (synssansen)
- Den auditive sans (høresansen)
- Den olfactoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
- Den vestibulære sans (labyrintsansen)
- Den taktile sans (berørings- og følesansen)
- Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen).
Den sansemotoriske udvikling foregår i samspil mellem krop, bevægelse og sanser.
For at denne udvikling kan foregå er det særligt de tre primære (“indre”) sanser; altså den taktile, den vestibulære og den proprioceptive, der er altafgørende. De resterende sanser kaldes tilsvarende “ydre” sanser.
Alle motoriske og sensoriske nervebaner passerer gennem hjernen i hjernestammen. Hjernestammen er derfor den sensoriske indgangsport, hvor alle vores sansestimuli integreres.
Hvad er Sanseintegration (SI)
SI er en teori om relationen mellem hjernen og ens adfærd. Teorien blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres i 1960’erne og 1970’erne.
Vi kan ikke se ind i hvordan hjernen og centralnervesystemet bearbejder den sensoriske information den får, men vi kan se hvordan barnet reagerer og derved tolke den adfærd vi ser.
“Hjernen registrerer, sorterer, organiserer, fremmer og hæmmer impulser samt analyserer og forbinder sanseinformationer med hinanden, så det giver mening i situationen og personen kan handle målrettet og hensigtsmæssigt.” Bonke & Hass (2010)
Det er essentielt at alle sanser arbejder sammen som en helhed for, at vi kan reagere passende i den givne situation. Dette kaldes for adaptiv respons, eller adaptiv adfærd.
Når barnet har et velfungerende og modent nervesystem, kan barnet automatisere sine motoriske handlinger gennem mestring og gentagelse af disse. I daglig tale vil det sige, at barnet ikke længere behøver at have sin fulde opmærksomhed på den handling/aktivitet som barnet er ved at udføre. For eksempel kan det lade sig gøre, for et barn som er vant til at klæde sig selv på, at tage sin jakke på samtidig med at snakke med en ven. Omvendt er de børn som endnu ikke mestrer denne færdighed, eller som har nogle sansemotoriske udfordringer, nødt til at være fuldt opmærksomme på aktiviteten og kan derfor ikke snakke samtidig.
Hvis barnet har udfordringer med at integrere og bearbejde sansestimuli, kan det resultere i en mangelfuld udvikling af grov- og finmotorik, give forstyrrelser i forhold til opmærksomhed, og koncentration, samt forstyrre barnets tolerance for sensorisk påvirkning. Desuden kan det resultere i lav selvtillid, adfærds-, trivsels- og indlæringsvanskeligheder. Netop derfor er det vigtigt at barnet får den rette mængde af sansestimuli, og får stimuleret alle sanser, allerede fra spæd.
Hvem vil ikke gerne have, at deres børn har hjernekapacitet til for eksempelvis opmærksomhed, forståelse, hukommelse og kreativitet?
Læs mere om de 3 primære sanser; den vestibulære-, taktile- og proprioceptive sans 🙂
Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.
