Urolige børn

Vi kender det allesammen – før eller siden står vi med et uroligt barn, som kan have svært ved at falde til ro. Nogen kan opleve det igen og igen i løbet af en enkelt dag. Så, hvad kan man gøre? Hvordan hjælper vi bedst barnet (og os selv)?

 

 

Det er en helt almindelig mandag aften og det sædvanlige putteritual går i gang. Men Max vil bare ikke sove, ej heller ligge stille. Han skubber, maser og ormer sig rundt i sengen, selvom at han næsten ikke kan holde øjnene åbne. Mor her må lige tælle til 10, bevare fokus og lægge en plan.

Max har altid været en aktiv dreng som elsker at tumle og lege vilde lege. Denne dag havde dog været en del anderledes. Vi havde været hjemme og næsten alle lege havde været stillesiddende.

Nogle børn kan have ekstra brug for at bevæge sig – skubbe, hive og trække i de voksne og måske i andre børn. Det er ikke altid acceptabelt og man kan opleve at andre forældre kigger skævt til ens barn. Alt med måde, som man siger.

Andre børn kan have små perioder hvor de søger mere fysisk udfoldelse og gør alt for at prøve at holde sig vågen.

Der kan være mange forskellige årsager til, at de børn er så “urolige”. Det kan være at barnet har svært ved at mærke sin egen krop og derfor er nødt til at være fysisk aktiv og søge flere sansestimuli. I sådanne situationer hjælper det ikke at sige til barnet “at nu skal du lige ta’ det helt stille og roligt” eller være afvisende overfor barnet. Så hvad skal man så gøre?

Skub og mas rytmisk på leddene – evt. med en lille sang eller tælleleg

Er det i en putte-situation som nævnt her, kan I prøve at lave en skubbe/mase leg, hvor du på en nænsom og rytmisk måde får stimuleret barnets muskel-ledsans. En dyb massage kan virke beroligende på mange børn. Prøv at få flettet store krammere og dybe tryk ind i jeres putteritual, evt. med en god massagebold.

Er det midt på dagen er svaret, at tumle og tilbyde sjove (lidt vilde) lege, hvor barnet kan bruge sin krop og dermed mærke den. Lege der inkluderer det at løfte, trække, hive og skubbe tunge ting er gode for kroppens muskler og led. Barnet får øget sin kropskontrol, kropsbevidsthed og får mere ro. Fyld f.eks. tomme vandflasker med perler, sand eller vand med frugtfarve og evt. glimmer – de er sjove og nemme at lave.

 



Tillad de vilde lege, at der bliver omrokeret på møblerne i stuen, at løfte tunge ting og tumlet rundt. Det er til glæde for barnet og for jer.

Glade børn = glade forældre 🙂

 

Mangler du inspiration til lege og teknikker til babymassage, så tilmeld dig og dit minimenneske et Stimulastik forløb nær dig, hvor der undervises i begge dele.

 

Klik her for at læse andre artikler og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at få besked om kommende artikler og andre nyheder.

Interesseret i Stimulastik® i Odense?

Find vores Stimulastik®-hold her.

“Stimulastik er helt fantastisk, børnene får brugt en masse energi og bliver udfordret på den helt rigtige måde. Timen slutter roligt af, hvilket gør de små pus klar til at hoppe direkte ud i barnevognen. Jeg kan kun varmt anbefale Ergobarn til andre!” //Mor til Linus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *